Slekten von Krogh i Norge og delvis i Danmark har så mye til felles at det ville være helt feil og bare ta for seg deler av slekten. Derfor vil denne siden i fremtiden ta for seg slekten i sin helhet og ikke bare Christopher von Krogh sine etterkommere slik det først var tenkt.
Treff 2,051 til 2,100 av 3,472 » Se galleri
| # | Miniatyrbilde | Beskrivelse | Info | Linket til |
|---|---|---|---|---|
| 2051 |  | Hellerup Sogn (Københavns Amt), Kontraministerialbog. Kontraministerialbog (1901 - 2003) 1901 F - 1909 F, oppslag 56. Birger Daniel Barth Magnus ble født i Jacobsens Alle 4, Hellerup, København, Denmark den 26. desember 1904 og ble døpt i Hellerup Kirke, Margrethevej 7B, Hellerup, Denmark 24. april 1905. https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=150926#150926,25034104 |
Eier av original/Kilde: https://www.sa.dk/ Dato: 24 Apr 1905 |
|
| 2052 |  | Hemsedal Kirke https://no.wikipedia.org/wiki/Hemsedal_kirke | ||
| 2053 |  | Henriette von Krogh Henriette von Krogh, født Schønheyder 1781-1809 https://www.flickr.com/photos/trondheim_byarkiv/3474183271/ Eier: Trondheim Byarkiv |
Eier av original/Kilde: Trondheim Byarkiv |
|
| 2054 |  | Henry Hausken Henry Hausen (1923-2012) |
Eier av original/Kilde: Inger-Johanne Elisabeth von Krogh Rogen |
|
| 2055 |  | Her er vi i stuen på Hogganvik Gård Fra venstre mot veggen slik vi ser det: Nr. 1: Eyolf Berg-Olsen 1892-1983 Nr. 2: Georg Washington Magnus 1863-1917 Nr. 3: Hansine Margrethe Nielsine Jacobsen, gift Magnus 1840-1923 Nr. 4: Dagmar Kielland Beyer, gift Berg-Olsen og Jacobsen 1871-1955 Nr. 5 Martine Henrikke Magnus 1863- Nr. 6: Anna Dorthea Kielland, gift Beyer 1836-1902 Billedinformasjon: Dette bilde er tatt inne på Hogganvik Gård i Vikedal, Vindafjord kommune i Rogaland. Eier: Knut Erik Beyer-Arnesen |
Eier av original/Kilde: Knut Erik Beyer-Arnesen |
Flere koblinger |
| 2056 |  | Her er vi i stuen på Hogganvik Gård Fra venstre mot veggen slik vi ser det: Nr. 1: Eyolf Berg-Olsen 1892-1983 Nr. 2: Georg Washington Magnus 1863-1917 Nr. 3: Hansine Margrethe Nielsine Jacobsen, gift Magnus 1840-1923 Nr. 4: Dagmar Kielland Beyer, gift Berg-Olsen og Jacobsen 1871-1955 Nr. 5 Martine Henrikke Magnus 1863- Nr. 6: Anna Dorthea Kielland, gift Beyer 1836-1902 Billedinformasjon: Dette bilde er tatt inne på Hogganvik Gård i Vikedal, Vindafjord kommune i Rogaland. Eier: Knut Erik Beyer-Arnesen |
Eier av original/Kilde: Knut Erik Beyer-Arnesen |
Flere koblinger |
| 2057 |  | Her finner vi Ottar Georg Magnus 1896-1909 i sin vogn med godt med tepper rundt seg. Billedinformasjon: Vikedal, Vindafjord, Rogaland. Eier: Knut Erik Beyer-Arnesen |
Eier av original/Kilde: Knut Erik Beyer-Arnesen |
|
| 2058 |  | Herman Olsen Herman Olsen Eier: Dag Arild Olsen |
Eier av original/Kilde: Dag Arild Olsen |
|
| 2059 |  | Hilmar Johannes Theodor von Krogh og Elisabeth Lyng Thuesen Hilmar Johannes Theodor von Krogh 1862-1924 og Elisabeth Lyng Thuesen 1876-1946 Eier: Inger-Johanne Elisabeth von Krogh Rogen |
Eier av original/Kilde: Inger-Johanne Elisabeth von Krogh Rogen |
|
| 2060 |  | Hirsch Militærbiografi Jonas von Barth 1761-1797 |
Eier av original/Kilde: Hirsch Militerbiografi |
|
| 2061 |  | Hirsch Militærbiografi Christopher von Krogh 1761-1785 |
Eier av original/Kilde: Hirsch Militerbiografi |
|
| 2062 |  | Hirsch Militærbiografi Fredrik Stockfleth von Krogh 1762-1836 |
Eier av original/Kilde: Hirsch Militerbiografi |
|
| 2063 |  | Hirsch Militærbiografi - Gerhard Christopher von Krogh Kaptein Gerhard Christopher von Krogh 1726-1763 |
Eier av original/Kilde: Hirsch militerbiografer (1648-1814) |
Flere koblinger |
| 2064 |  | Hirsch Militærbiografi - Gerhard Christopher von Krogh Gerhard Christopher von Krogh 1764-1844 Hirsch Militærbiografi |
Eier av original/Kilde: Hirsch Militærbiografi |
|
| 2065 |  | Hirsch: Danske og norske Officerer 1648–1814 Anders Pedersen Bredal 1705-1774 |
Eier av original/Kilde: Hirsch: Danske og norske Officerer 1648–1814 |
|
| 2066 |  | Hirsch: Danske og norske Officerer 1648–1814 Peder Andersen Bredal 1680-1713 |
Eier av original/Kilde: Hirsch: Danske og norske Officerer 1648–1814 |
|
| 2067 |  | Historien von Krogh Historien von Krogh |
Eier av original/Kilde: Slekten von Krogh |
|
| 2068 |  | Hjalmar Krogh 50 år Hjalmar von Krogh 1890-1952 1ste Mai, torsdag 25. juli 1940 |
Eier av original/Kilde: 1ste Mai Dato: 25 Jul 1940 |
|
| 2069 |  | Hjalmar Odin Anderson Hjalmar Odin Anderson 1876 - 1943 |
Eier av original/Kilde: Christine Cromwell Dato: 13 Dec 2013 |
|
| 2070 |  | Hjalmar Odin Anderson - Evergreen-Washelli Memorial Park Status: Lokalisert; |
Eier av original/Kilde: Find A Grave |
|
| 2071 |  | Hjelmeland : bygdesoge. 1 : Tida før 1800 Kapittel 24 - Dei kondisjonerte Blant annet om Barth og von Krogh https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2018030748054 |
Eier av original/Kilde: Nasjonalbiblioteket Dato: 1997 |
|
| 2072 | | Hogganvik i gamal og ny tid
Av Jens Børretzen Etter ei gamal segn vart den gamle kyrkja i Vikedal bygd i andre halvdelen av 1600 talet. Ho vart riven i 1880- åra. Det skal vera ekteparet Gudmund Knudsen og Helga Ormsdotter i Hogganvik som stod for kyrkjebyginga. På eine alterstaken står innrita namna deira. På ei kyrkjeklokke som no er borte, skal namna deira og ha stått. Denne klokka vart bytt bort mot ei større. Det var nok Helga som førde ordet og styrde både stakk og brok i Hogganvik den gongen. Det er fortalt at då tømmermennene heldt på med kyrkjearbeidet, kom dei til Helga og ville ha jarnboltar til å ha i dei lange opplengene, for å vera visse på at det vart sterkt nok. Då svara Helga: Gå bort i Eikenberg og hogg eik til naglar. Eg skal våga dei held! Eikenberg er ein lut av heimebøen i Hogganvik. Seinare vart Hogganvik lensmannsgard. Om lag 1720 kjøpte oberst Christoffer von Krogh fiskeplassen Yrkje i Skjold. Det var han som gjekk under namnet «Gamle Kroken». Yrkjesvågen kjøpte han av danskekongen. Kroken ville gjeme få seg ein uneleg heeim, og kjøpte den eine parten av Hogganvik av Tårn Valentinsen Aubø. Han hadde fått denne gardparten med kona si, Ingeborg Jensdotter. Resten av Hogganvik bytte han til seg av ein som heitte Jakob Lund. Det var garden Melkeråen i Midt- Hordaland som Kroken gav i byte. Det ordet gjekk at gamle Kroken hadde svært godt vit på pengar, og fekk dei til å auka. Difor var det ikkje til å undrast over at han var om seg da kong Fredrik den £jerde, med stønad av biskop Deichman, tok til a selja kyrkjene i Norge. Kroken kjøpte kyrkjene i Vikedal prestegjeld og andre, mellom dei den namngjetne kyrkja i Røldal, med alle gull- og sølvskattane sine. Det seiest at Kroken førde to hestekløv med sølv og andre kostesame ting derifra. Men han vart sjølv lurt også. Skattefuten Hun i Ryfylke var komen i kassemangel, og Kroken som hadde gått god for han, laut ut med 1500 riksdalar. Det tok han så hardt at han fekk helsott (dødssjukdom) av det. Han døydde i januar 1752. Ja, så fortel segna. To stader i Hogganvik ber namnet «Major» etter Kroken. Det eine er Majorspranget. Han kom ridande vegen som låg like ved tunet og hesten vart skræmd av ein fugl og for i juvet. Majoren vart hangande i eit tre heilt uskadd. Hesten vart så skadd at han laut avlivast. Den andre staden er Majorhaugen. Der sat han og såg etter arbeidsfolka sine. Fra denne haugen er det fritt utsyn over heile Hogganvik. General Søren de Fine von Krogh var son av Kroken og kom til å bu i Hogganvik all sin dag. Han døydde i 1795. Eldste son til generalen - kaptein Fredrich Stockfeldt von Krogh , fødd 1762, død 1836, var den siste von Krogh som budde i Hogganvik. Han hadde ingen søner. Han var namngjeten som fiskar og skyttar. Han låg heile sumrane i Yrkje på fiske. Siste sumaren han levde, rodde han ut dei tunge nøtene heilt aleine. Da var han 74 år. Fredrich hadde 7 døtrer. Den eldste av dei, Anne Marie Katrine, vart gift med Johannes Magnus og dei tok over i Hogganvik. Johannes var fødd i 1795, og døydde i 1881. Han var presteson fra Skjold. Medan faren studerte i København vart han gift med Adriane Johanne Cruys. Ho var dotter til kaptein Johannes Cruys i den danske armeen. Bestefar hennar, Rudolf Cruys, var yngste son til den namngjetne admiralen Cornelius Cruys. Frå fyrst av hadde ikkje admiralen eit så flott namn. Han heitte rett og slett Nils Olsen og var son til ein skreddar i Stavanger. Guten rømde til Holland og fekk seg arbeid på eit skipsverft. Der trefte han Tsar Peter av Russland, og vart saman med mange andre arbeidsfolk med han til Russland. Frå vanleg arbeidsmann arbeidde han seg fram til å verta tsarens mest betrudde mann ved oppbygginga av den russiske flåten. Det var nok ikkje alltid at han og tsaren kunne forlikast, og hissige var dei nok begge to. Ei stund var han forvist til ein utkant av riket, men tsaren sakna han og kalla han attende. Då skal dette ha vorte sagt mellom dei: «Eg er ikkje sint lenger», sa tsaren.« Det er ikkje eg heller «, svara admiralen. Johannes Magnus i Hogganvik dreiv den store garden godt, og dertil nytta han vel ut eigedommen sin i Yrkje. Då han vart eldre skifte han eigedommen sin mellom to av Sønene sine. Morten fekk heimetunet, og Fredrik overtok Vådl og fiskevågen i Yrkje. Fredrik var ein stor og sterk mann. Det går enno segner om styrken hans. Når han skulle til Yrkje rodde han alltid på ein liten seksæring, og på den kapprodde han med båtar som var rodde av tre mann. Når han kom heim til Hogganvik, tok han med handa rundt framstamnen på båten og drog han under naustdøra. På denne tida hadde skipsferdsla eit svært oppsving, og dei to brørne i Hogganvik var ikkje seine om å nytta dette ut. Dei vart Ryfylke sine mest namngjetne skipsbyggarar. Ikkje berre i Hogganvik, men og i Sandeid, Vikedal, lmsland og fleire andre stader bygde dei farty. Under vervetida var det eit yrande liv i Hogganvik. På hundrevis av arbeidarar, tømmermenn, smedar, skogsarbeidarar og fløytarar skulle det til for å få skipa ferdige i rett tid, og det var ikkje lenge mellom kvar gong stolte skuter gjekk av stabelen. Men så kom krakket i slutten av 70åra. Det eine handelshuset ramla etter det andre, og Hogganvik med. Det vart stilt på vervane, ingen glad song frå unge menneske, og ingen klang av øksehogg og drevklubbe. Gardane vart selde, og alt som Kroghane og Magnusane hadde samla av kulturminne vart spreidd for aIle vindar. Berre Hogganviktunet og herskapsbustaden låg der. Da Kroken kjøpte Hogganvik, låg huset nede ved sjøen. Det var generalen som flytte det opp dit som tunet no er, fyrst i 1770 åra. Han bygde huset dobbeIt så stort som før, og det var han som planta bøkealleen fra sjøen og opp til tunet, likeeins dei store barlindene som ennå står. Fager og rik var heimen og heile eigedommen, kransa av lauvskog, og med barskogen innetter aIle slake lier rundt den logne bukta og med eit vidunderleg utsyn over fjord og fjell. Og stas var det når høge gjester og slektningar kom på vitjing. Der kom sjølve diktarpresten Zetlitz på friarferd til generaldottera, og brudlaupet stod i Hogganvik. Der møttest dei til fest, handelsborgarar frå Stavanger og folk av embetsstanden i Ryfylke. Stabburet gav rikeleg mat og kjellaren nok av drikke til dei aIle. Og på veggene i storstova hang slektsbileta og såg under sine parykkar utover det glade selskap. Men det var nok ikkje berre glade dagar i Hogganvik heller. Ein ung løytnant von Krogh, son til generalen, falmast bort av ein langvarig sjukdom, og då døden endeleg løyste opp for han, vart liket hans til « speken» i gravkjellaren under Vikedal kyrkje. Syster hans undrast på «hvad ondt min broder har gjort som ikke får rådne». Og dei ljose lindetre rundt Hogganvik kunne kanskje ha mangt å fortelja om romantiske kjærleiksforhold som den store standsskilnaden ikkje tåIte. Der låg Hogganvik med alle sine minne, men livet var borte. Då var det at ein stavangermann, urmakar B. Hansen, fekk hand om nedre Hogganvik, og han sette sonen sin til husbond der. På nytt lag tok livet til på det gamle herresetet, slekt og vener kom på vitjing, og ikkje mindre vart det då Anna Eide vart frua i Hogganvik. Ho var dotter til den folkekjære klokkaren i Vikedal, Holger Eide. Det synte seg at den unge byguten og frua hans ikkje brukte å liggja pa latsida. Garden vart godt driven og skogen vel vyrdsla. Mykje vart hogd, men også mykje planta. Men ikkje berre det. Sjølv var dei så inderleg glade i heimen sin og prøvde å få alt i gamal stand. Fine, gamle møblar fylte stovene, og så ein dag sa dei til alle trøytte byfolk og andre; Kom til Hogganvik og kvil. Hogganvik vart pensjonat. Meir og meir kjend vart staden, og inn- og utlendingar samlast der. Dei som ein gong var komne der, kom att år etter år. Der var godt å vera. Ein vedunderleg vakker natur, borte fra bråk og ståk. Vertsfolk som fekk gjestene til å kjenna seg heime, ein stad der ein kunne samla krefter. Den store hovudbygningen vart for liten, og nye hus vart bygde. Men så kom den tragiske julafteskvelden i krigsåra, da heile den gamle herskapsbygningen brann ned til grunnen, og ingenting av alt det vakre og kostesame som der var samla, vart berga. Ein som stod der dagen etter, mintest eit vers av ein dansk diktar: Menneskeverk skal finne sin dom bliver til sist ruiner Tider som gikk og tider som kom alt hvad som glæder og piner, alt skal det visne og smuldre hen. Ja tegn på ånd skal blive igjen mens tiderne skifter med tiden. Det var ein hard støyt for hogganvikfolket. Men dei miste ikkje motet. Skogen hadde gitt hus før og kunne gjera det no og. Under dei vanskelege åra etter krigen var det ikkje liketil å få material til nytt hus, sjølv om ein hadde treverk fra eigen skog. Med utruleg strev lukkast det for hogganvikfolket å reisa ein ny herskapsbustad, som står fullt på høgd med, om ikkje over den gamle. Stilen er den same vakre intime som ein saknar så sårt i mange nye bygg, men på same tid med alle dei føremoner som nyare tids byggeskikk og teknikk har gjeve. ---------------------- Denne artikkelen er litt omarbeidd av redaksjonen i Vindetreet. Han er trykt med løyve frå familien til Jens Børretzen. http://www.persett.net/torgeir/slekt/Hogganvik.htm |
Eier av original/Kilde: Vindetreet |
|
| 2073 |  | Holmens Kirke https://da.wikipedia.org/wiki/Holmens_Kirke https://no.wikipedia.org/wiki/Holmens_kirke https://en.wikipedia.org/wiki/Holmen_Church | ||
| 2074 |  | Horten kapell og kirkegård https://no.wikipedia.org/wiki/Horten_kapell_og_kirkeg%C3%A5rd | ||
| 2075 |  | Horten Kirke https://no.wikipedia.org/wiki/Horten_kirke | ||
| 2076 |  | Hortensmannen Christopher B. Fasting kaptein på "Fulvia" Gjengangeren, mandag 20. juli 1970 https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_gjengangeren_null_null_19700720_119_165_1 |
Eier av original/Kilde: Gjengangeren Dato: 20 Jul 1970 |
|
| 2077 |  | Hortensmannen Christopher B. Fasting kaptein på "Fulvia" Gjengangeren, mandag 20. juli 1970 https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_gjengangeren_null_null_19700720_119_165_1 |
Eier av original/Kilde: Gjengangeren Dato: 20 Jul 1970 |
|
| 2078 |  | Hortensmannen Christopher B. Fasting kaptein på "Fulvia" Gjengangeren, mandag 20. juli 1970 https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digavis_gjengangeren_null_null_19700720_119_165_1 |
Eier av original/Kilde: Gjengangeren Dato: 20 Jul 1970 |
|
| 2079 |  | Huset på Bakkedal ca 1925 Fra Hefte: Etterkommarar av Peder og Antonette Bakkedal |
Eier av original/Kilde: Slekten Bakkedal Dato: 25 May 2002 |
Flere koblinger |
| 2080 |  | Hvem er Hvem - Stor-Stockholm 1962 Lauritz Meyer de Chezaulx Falk 1909-1990 https://runeberg.org/vemarvem/sthlm62/0402.html |
Eier av original/Kilde: https://runeberg.org/ Dato: 1962 |
|
| 2081 |  | Hvem er hvem 1930 Thorolf Beyer Mowinckel 1884-1963 http://runeberg.org/hvemerhvem/1930/0296.html |
Eier av original/Kilde: http://runeberg.org/hvemerhvem/1930/ Dato: 1930 |
|
| 2082 |  | Hvem er hvem 1930 - Johan Ernst Mowinckel Johan Ernst Mowinckel 1860-1947 http://runeberg.org/hvemerhvem/1930/0295.html |
Eier av original/Kilde: http://runeberg.org/ Dato: 1930 |
|
| 2083 |  | Hvem er hvem 1948, side 1 av 2. Ragnar Blydt Mowinckel 1888-1953 http://runeberg.org/hvemerhvem/1948/0374.html |
Eier av original/Kilde: https://www.nb.no/ Dato: 1948 |
|
| 2084 |  | Hvem er hvem 1948, side 1 av 2. Thorolf Beyer Mowinckel 1884-1963 http://runeberg.org/hvemerhvem/1948/0375.html |
Eier av original/Kilde: http://runeberg.org/hvemerhvem/1948/ Dato: 1948 |
|
| 2085 |  | Hvem er hvem 1948, side 2 av 2. Ragnar Blydt Mowinckel 1888-1953 http://runeberg.org/hvemerhvem/1948/0375.html |
Eier av original/Kilde: https://www.nb.no/ Dato: 1948 |
|
| 2086 |  | Hvem er hvem 1948, side 2 av 2. Thorolf Beyer Mowinckel 1884-1963 http://runeberg.org/hvemerhvem/1948/0375.html |
Eier av original/Kilde: http://runeberg.org/hvemerhvem/1948/ Dato: 1948 |
|
| 2087 |  | Hvem er hvem 1973 Eyolf Berg-Olsen 1892-1983 http://runeberg.org/hvemerhvem/1973/0048.html https://www.slektenvonkrogh.no/showmedia.php?mediaID=1407 |
Eier av original/Kilde: http://runeberg.org/hvemerhvem/1973/ Dato: 1973 |
|
| 2088 |  | Hvem er Hvem 1973 - Halvor Bernt Stein Grieg Halvorsen https://runeberg.org/hvemerhvem/1973/0204.html | ||
| 2089 |  | Hvem er hvem 1973 Edvard Beyer, side 1 av 2 Edvard Beyer 1920-2003 |
Eier av original/Kilde: Hvem er hvem 1973 Dato: 2003 |
|
| 2090 |  | Hvem er hvem 1973 Edvard Beyer, side 2 av 2
Edvard Beyer 1920-2003 |
Eier av original/Kilde: Hvem er hvem 1973 Dato: 1973 |
|
| 2091 |  | Hvem er hvem i næringslivet? : merkantilt biografisk leksikon Helge Skavlan 1888-1964 https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017072007201 |
Eier av original/Kilde: https://www.nb.no/ Dato: 1939 |
|
| 2092 |  | Hvem er hvem i næringslivet? 1939 : merkantilt biografisk leksikon Eyolf Berg-Olsen 1892-1983 https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017072007201 |
Eier av original/Kilde: https://www.nb.no/ Dato: 1939 |
|
| 2093 |  | Hvem er hvem? : 1968 Hans Wabeck 1920-2016 https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017012748139 |
Eier av original/Kilde: https://www.nb.no/ Dato: 1968 |
|
| 2094 |  | Hvem er hvem? : Rogaland 1991 Jan Fredrik Meling 1956- Hvem er hvem? : Rogaland 1991 Jan Fredrik Meling Publisert: Kim M. Andresen, 1991. |
Eier av original/Kilde: https://www.nb.no/ Dato: 1991 |
|
| 2095 |  | Hvem er hvem?. 1984 Hans Wabeck 1920-2016 https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2016112129002 |
Eier av original/Kilde: https://www.nb.no/ Dato: 1984 |
|
| 2096 |  | Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen. Georg Frederich von Krogh (1687-1768) - 16 okt 1760 Generalløjtnant Georg Frederich von Krogh (1687-1768) Dannebrogordenens Våbenbog tome II, 1723-1773: Georgius Fridericus de Krogh - side 210 Våben 198 * 84 (16 oct 1760) Krogh var født paa Flahammer i Lyster 29. Jan. 1687. Hans Fader (d. 1721) bar samme Navn og var da Kapitajn ved bergenhusiske Regiment, hvis Chef han siden blev, Moderen hed Birgitte Munthe. Sønnen blev 1708 Sekondlieutenant og 1710 Premierlieutenant ved det hvervede norske Infanteriregiment, fulgte med den Del af dette, som 1713 sendtes til Danmark for at tage Del i Krigen i Sønderjylland og Nordtyskland og gjorde under denne Tjeneste som Generaladjudant hos sin Regimentschef, Generalmajor F. C. Cicignon (III, 590). 1716 blev han Kapitajn og kom 1720 til C. H. Poulsens samtidig fra Dragoner til Infanteri omdannede norske Regiment; 1724 blev han Major og Chef for Throndhjems Garnisonskompagni, 1731 Oberstlieutenant, 1740 Oberst og Chef for 1. vesterlenske Regiment, 1752 Generalmajor, 1753 Kommandant paa Frederikssten, 1758 kommanderende General nordenfjælds, med hvilken Post 1764 Kommandantskabet i Throndhjem forenedes. 1759 var han udnævnt til Generallieutenant, 1760 til hvid Ridder, 1765 tog han Afsked og døde 29. April 1768 paa Øje i Melhus Præstegjæld. – Gift 1725 med Hedevig Augusta Brüggemann (f. 1707 d. 1740), Datter af Oberst Godske Hans Brüggemann til Ulriksholm. Deres her i Landet værende Efterkommere have 1873 faaet Anerkjendelse som dansk Adel. Moe, Tidsskr. f. d. norske Personalhist. II, 238. H. W. Harbou. Kilder Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køt. (1887-1905): v. Krogh, Georg Frederik Riddervåbener for den von Krogh familie Slægten von Krogh er en Niedersachsen uradelsslægt og brevadel (21 okt 1774) Kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig, Holsten. Krogh fører følgende våben: To med guld flag forsynede sølv tårne forbundne med en med fire guld morgenstjerner besat sølv mur med tinder og port i blåt felt, på hjelmen en opvoksende sølv mynde med guld halsbånd mellem to af blåt og sølv vekselvis delte vinger. Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen 1. Georg Frederich von Krogh (1687-1768) - 16 okt 1760 2. Godske Hans von Krogh (1726-1808) - 29 jan 1769 3. Caspar Hermann von Krogh (1726 - 1802) - 22 jul 1769 4. Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) - 21 okt 1774 5. Friderich Ferdinand von Krogh (1737-1829) - 5 maj 1777 6. Adam Gottlob von Krogh (1768-1839) - 28 okt 1836 7. Friderich Ferdinand von Krogh (1780-1844) - 22 maj 1840 8. Godske Hans Ernst von Krogh (1778-1852) - 31 aug 1842 9. Gerhard Christopher von Krogh (1785-1860) - 25 aug 1850 10. Georg Frederik von Krogh (1843-1901) - 6 sep 1899 Blå Ridder af Elefantordenen 1. Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) - (23 mai 1801) De Kongelige Ridderordeners Våbenbøger I både Elefantordenens og Dannebrogordenens statutter fra 1693 er det fastsat, at riddere af de to ordener skal indlevere en tegning af deres våben til opmaling på et skjold, som ophænges i Ridderkapellet og til indmaling i ordenernes våbenbøger. Ved Dannebrogordenens udvidelse i 1808 overførtes forpligtelsen til dem, der udnævnes til Storkors af Dannebrogordenen. Elefantordenens våbenbog blev anlagt i 1690 og omfatter nu fire bind, hvoraf de tre bind er tilgængelige online. Bindene omfatter ca. 800 riddere af Elefantordenen. Dannebrogordenens våbenbog blev anlagt i midten af 1680'erne og omfatter nu 11 bind, hvoraf 10 bind er tilgængelige online. Bindene omfatter over 3000 riddere og siden 1808 Storkors af Dannebrogordenen. Fra 1961 er det med ganske få undtagelser udelukkende danske modtagere af Storkorset, der får sit våben hængt op i Ridderkapellet og malet i våbenbogen. De to aktuelle våbenbøger, der er i aktiv brug, er indtil videre ikke tilgængelige online. Bagerst i hvert bind er der et register over bindets riddere. For at finde en bestemt persons våbenskjold skal man vide hvornår vedkommende er blevet ridder. Langt størstedelen af ridderne er repræsenteret med et våben. Der er dog tilfælde hvor riddere ikke har indleveret et våben, og der således ikke er malet et våben for dem i våbenbøgerne. Våbenbøgerne er bevaret som en komplet serie, og har således undgået flammerne ved Christiansborgs brande. Flere af de ældste skjolde i Ridderkapellet i Frederiksborg Slotskirke, især for de ældste riddere af Elefantordenen, gik til grunde ved Frederiksborgs brand i 1859, men våbentegningerne er altså bevaret i våbenbøgerne. Til serien af våbenbøger er der to yderligere protokoller, Vincents Lerches protokol og Herman von Hams kopibog. Vincents Lerche blev udnævnt til ordenssekretær i 1690, og anlagde da en protokol, der indtil 1808 blev videreført af hans efterfølgere. Herman von Hams kopibog indeholder en lang række våbentegninger, der er kopier af våbenbøgernes tegninger, udførte af kgl. våbenmaler Herman von Ham og dennes efterfølger indtil 1725. Det er muligt at downloade de enkelte billeder til private studieformål. Vil man anvende et billede fra våbenbøgerne til andre formål, kan man søge om tilladelse til dette ved at skrive til Ordenskaptilet: ordenskapitlet@kongehuset.dk. http://static-vb.kongehuset.dk/vb/05/html5forpc.html?page=210 |
Eier av original/Kilde: https://www.kongehuset.dk/kongelige-samlinger/vabenboger/ |
|
| 2097 |  | Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen. Caspar Hermann von Krogh (1726-1802) - 22 Jul 1769. Dannebrogordenens Våbenbog tome II, 1723-1773: Casparus Hermannus de Krogh - side 376 Våben 295 * 65 (22 jul 1769). Generalløitnant Caspar Hermann von Krogh (1725-1802) til Oye og Mørk herregård. kom 1737 i Tjenesten, Sergent ved Oberst Rømelings Keg., 1743 Fænrik ved 1. Akershus Inf.-Regiment, 1747 Premierløjtnant, 1750 Kaptain og Kompagnichef ved 1. søndenfjeldske Dragonregiment, 1750 Generaladjudant, 1759 Kammerherre, 1705 Oberstløjtnant ved nordenfjeldske Dragonregiment, 1766 Oberst og Chef for nordenfjeldske Dragonregiment, 1769 hvid Ridder, 1774 Generalmajor af Kavalleriet, 1785 Chef for Akershus Dragonregiment, 1787 Generalløitnant af Kavalleriet, afsked 1794. Ældste Søn af nedennævnte Generallieutenant Georg Frederich von Krogh (1687-1768), er født 1. Dec. 1725 og indtraadte 1743 som Fændrik i 1. akershusiske nationale Infanteriregiment. K. var lille og uanselig af Væxt, men han havde god Forstand, var flittig og paapasselig i Tjenesten, og dette i Forbindelse med Forældrenes Stilling og Familieforbindelser sikrede ham hurtigt Avancement. 1747 blev han Premierlieutenant, 1750 Kapitajn i 1. søndenfjældske Dragonregiment, 1756 Generaladjudant hos Frederik V. I Sommeren 1758 gjorde han et Felttog med som Volontær i den franske Hær. Efter Hjemkomsten giftede K. sig 26. Maj 1759 med Christiane Ulrikka Lerche, Dame af Ordenen l’union parfaite (f. i. Nov. 1730 d. 21. Avg. 1803), en Datter af Kontreadmiral og Overlods Christian L. (f. 1712 d. 1793) og Hilleborg Levine f. Komtesse Holck. Nogle Dage i Forvejen havde han faaet Kammerherrenøglen. 1766 blev han udnævnt til Oberst og Chef for nordenfjældske Dragonregiment, 1769 til hvid Ridder, 1774 til Generalmajor, 1785 til Chef for akershusiske Dragonregiment, 1787 til Generallieutenant af Kavalleriet. Han udtraadte 1794 af Tjenesten med Ventepenge og døde 10. Marts 1802 paa sin Gaard Mørk i Ejdsvold Præstegjæld. Moe, Tidsskr. f. d. norske Personalhist. II, 239. S. A. Sørensen. Gift den 26 maj 1759 i Holmens Kirke, København med Christiane Ulrikke Lerche (1732-1803) Riddervåbener for den von Krogh familie Slægten von Krogh er en Niedersachsen uradelsslægt og brevadel (21 okt 1774) Kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig, Holsten. Krogh fører følgende våben: To med guld flag forsynede sølv tårne forbundne med en med fire guld morgenstjerner besat sølv mur med tinder og port i blåt felt, på hjelmen en opvoksende sølv mynde med guld halsbånd mellem to af blåt og sølv vekselvis delte vinger. Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen 1. Georg Frederich von Krogh (1687-1768) - 16 okt 1760 2. Godske Hans von Krogh (1726-1808) - 29 jan 1769 3. Caspar Hermann von Krogh (1726 - 1802) - 22 jul 1769 4. Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) - 21 okt 1774 5. Friderich Ferdinand von Krogh (1737-1829) - 5 maj 1777 6. Adam Gottlob von Krogh (1768-1839) - 28 okt 1836 7. Friderich Ferdinand von Krogh (1780-1844) - 22 maj 1840 8. Godske Hans Ernst von Krogh (1778-1852) - 31 aug 1842 9. Gerhard Christopher von Krogh (1785-1860) - 25 aug 1850 10. Georg Frederik von Krogh (1843-1901) - 6 sep 1899 Blå Ridder af Elefantordenen 1. Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) - (23 mai 1801) De Kongelige Ridderordeners Våbenbøger I både Elefantordenens og Dannebrogordenens statutter fra 1693 er det fastsat, at riddere af de to ordener skal indlevere en tegning af deres våben til opmaling på et skjold, som ophænges i Ridderkapellet og til indmaling i ordenernes våbenbøger. Ved Dannebrogordenens udvidelse i 1808 overførtes forpligtelsen til dem, der udnævnes til Storkors af Dannebrogordenen. Elefantordenens våbenbog blev anlagt i 1690 og omfatter nu fire bind, hvoraf de tre bind er tilgængelige online. Bindene omfatter ca. 800 riddere af Elefantordenen. Dannebrogordenens våbenbog blev anlagt i midten af 1680'erne og omfatter nu 11 bind, hvoraf 10 bind er tilgængelige online. Bindene omfatter over 3000 riddere og siden 1808 Storkors af Dannebrogordenen. Fra 1961 er det med ganske få undtagelser udelukkende danske modtagere af Storkorset, der får sit våben hængt op i Ridderkapellet og malet i våbenbogen. De to aktuelle våbenbøger, der er i aktiv brug, er indtil videre ikke tilgængelige online. Bagerst i hvert bind er der et register over bindets riddere. For at finde en bestemt persons våbenskjold skal man vide hvornår vedkommende er blevet ridder. Langt størstedelen af ridderne er repræsenteret med et våben. Der er dog tilfælde hvor riddere ikke har indleveret et våben, og der således ikke er malet et våben for dem i våbenbøgerne. Våbenbøgerne er bevaret som en komplet serie, og har således undgået flammerne ved Christiansborgs brande. Flere af de ældste skjolde i Ridderkapellet i Frederiksborg Slotskirke, især for de ældste riddere af Elefantordenen, gik til grunde ved Frederiksborgs brand i 1859, men våbentegningerne er altså bevaret i våbenbøgerne. Til serien af våbenbøger er der to yderligere protokoller, Vincents Lerches protokol og Herman von Hams kopibog. Vincents Lerche blev udnævnt til ordenssekretær i 1690, og anlagde da en protokol, der indtil 1808 blev videreført af hans efterfølgere. Herman von Hams kopibog indeholder en lang række våbentegninger, der er kopier af våbenbøgernes tegninger, udførte af kgl. våbenmaler Herman von Ham og dennes efterfølger indtil 1725. Det er muligt at downloade de enkelte billeder til private studieformål. Vil man anvende et billede fra våbenbøgerne til andre formål, kan man søge om tilladelse til dette ved at skrive til Ordenskaptilet: ordenskapitlet@kongehuset.dk. http://static-vb.kongehuset.dk/vb/05/html5forpc.html?page=376 |
Eier av original/Kilde: https://www.kongehuset.dk/kongelige-samlinger/vabenboger/ Dato: 22 Jul 1769 |
|
| 2098 |  | Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen. Godske Hans von Krogh (1726-1808) - 29 Jan 1769 Dannebrogordenens Våbenbog tome II, 1723-1773: Godschius Johannes de Krogh - side 372 Våben 294 * 61 (29 jan 1769). Godske Hans von Krogh (1726-1808) Stiftamtmand over Lolland og Falster, Eier af Søholt Herregaard p. Lolland. Riddervåbener for den von Krogh familie Slægten von Krogh er en Niedersachsen uradelsslægt og brevadel (21 okt 1774) Kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig, Holsten. Krogh fører følgende våben: To med guld flag forsynede sølv tårne forbundne med en med fire guld morgenstjerner besat sølv mur med tinder og port i blåt felt, på hjelmen en opvoksende sølv mynde med guld halsbånd mellem to af blåt og sølv vekselvis delte vinger. Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen 1. Georg Frederich von Krogh (1687-1768) - 16 okt 1760 2. Godske Hans von Krogh (1726-1808) - 29 jan 1769 3. Caspar Hermann von Krogh (1726 - 1802) - 22 jul 1769 4. Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) - 21 okt 1774 5. Friderich Ferdinand von Krogh (1737-1829) - 5 maj 1777 6. Adam Gottlob von Krogh (1768-1839) - 28 okt 1836 7. Friderich Ferdinand von Krogh (1780-1844) - 22 maj 1840 8. Godske Hans Ernst von Krogh (1778-1852) - 31 aug 1842 9. Gerhard Christopher von Krogh (1785-1860) - 25 aug 1850 10. Georg Frederik von Krogh (1843-1901) - 6 sep 1899 Blå Ridder af Elefantordenen 1. Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) - (23 mai 1801) De Kongelige Ridderordeners Våbenbøger I både Elefantordenens og Dannebrogordenens statutter fra 1693 er det fastsat, at riddere af de to ordener skal indlevere en tegning af deres våben til opmaling på et skjold, som ophænges i Ridderkapellet og til indmaling i ordenernes våbenbøger. Ved Dannebrogordenens udvidelse i 1808 overførtes forpligtelsen til dem, der udnævnes til Storkors af Dannebrogordenen. Elefantordenens våbenbog blev anlagt i 1690 og omfatter nu fire bind, hvoraf de tre bind er tilgængelige online. Bindene omfatter ca. 800 riddere af Elefantordenen. Dannebrogordenens våbenbog blev anlagt i midten af 1680'erne og omfatter nu 11 bind, hvoraf 10 bind er tilgængelige online. Bindene omfatter over 3000 riddere og siden 1808 Storkors af Dannebrogordenen. Fra 1961 er det med ganske få undtagelser udelukkende danske modtagere af Storkorset, der får sit våben hængt op i Ridderkapellet og malet i våbenbogen. De to aktuelle våbenbøger, der er i aktiv brug, er indtil videre ikke tilgængelige online. Bagerst i hvert bind er der et register over bindets riddere. For at finde en bestemt persons våbenskjold skal man vide hvornår vedkommende er blevet ridder. Langt størstedelen af ridderne er repræsenteret med et våben. Der er dog tilfælde hvor riddere ikke har indleveret et våben, og der således ikke er malet et våben for dem i våbenbøgerne. Våbenbøgerne er bevaret som en komplet serie, og har således undgået flammerne ved Christiansborgs brande. Flere af de ældste skjolde i Ridderkapellet i Frederiksborg Slotskirke, især for de ældste riddere af Elefantordenen, gik til grunde ved Frederiksborgs brand i 1859, men våbentegningerne er altså bevaret i våbenbøgerne. Til serien af våbenbøger er der to yderligere protokoller, Vincents Lerches protokol og Herman von Hams kopibog. Vincents Lerche blev udnævnt til ordenssekretær i 1690, og anlagde da en protokol, der indtil 1808 blev videreført af hans efterfølgere. Herman von Hams kopibog indeholder en lang række våbentegninger, der er kopier af våbenbøgernes tegninger, udførte af kgl. våbenmaler Herman von Ham og dennes efterfølger indtil 1725. Det er muligt at downloade de enkelte billeder til private studieformål. Vil man anvende et billede fra våbenbøgerne til andre formål, kan man søge om tilladelse til dette ved at skrive til Ordenskaptilet: ordenskapitlet@kongehuset.dk. http://static-vb.kongehuset.dk/vb/05/html5forpc.html?page=372 |
Eier av original/Kilde: https://www.kongehuset.dk/kongelige-samlinger/vabenboger/ Dato: 29 Jan 1769 |
|
| 2099 | | Hvor veien er sperret med port og bom Grensekommissær, Oberst Audun Magnus. Beklageligvis er teksten tidevis vanskelig å lese. |
Eier av original/Kilde: Aftenposten Dato: 8 Jul 1858 |
|
| 2100 |  | Hånes Kirke https://no.wikipedia.org/wiki/H%C3%A5nes_kirke https://en.wikipedia.org/wiki/H%C3%A5nes_Church |
We make every effort to document our research. If you have something you would like to add, please contact us.
