Historier


Treff 1 til 50 av 161     » Se galleri

    1 2 3 4 Neste»

 #   Miniatyrbilde   Beskrivelse   Linket til 
1




 
2

 
3
'Et tap for det norske konsulatvæsen'
"Et tap for det norske konsulatvæsen"
Bjarne Christensen von Krogh Beyer 1890-1976

Morgenbladet 4. mai 1926.
 
4
Agent Arnt Plesner Pedersen
Agent Arnt Plesner Pedersen
Arnt Plesner Pedersen 1912-1941
 
5
Alversund kyrkje i gamal og ny tid, 1879-1979, side 1 av 6.
Alversund kyrkje i gamal og ny tid, 1879-1979, side 1 av 6.
Hans Jacob Borse Geelmuyden 1855-1936

https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017070507047
 
6
Alversund kyrkje i gamal og ny tid, 1879-1979, side 2-3 av 6.
Alversund kyrkje i gamal og ny tid, 1879-1979, side 2-3 av 6.
Hans Jacob Borse Geelmuyden 1855-1936

https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017070507047
 
7
Alversund kyrkje i gamal og ny tid, 1879-1979, side 4-5 av 6.
Alversund kyrkje i gamal og ny tid, 1879-1979, side 4-5 av 6.
Hans Jacob Borse Geelmuyden 1855-1936

https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017070507047
 
8
Alversund kyrkje i gamal og ny tid, 1879-1979, side 6 av 6.
Alversund kyrkje i gamal og ny tid, 1879-1979, side 6 av 6.
Hans Jacob Borse Geelmuyden 1855-1936

https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2017070507047
 
9
Arnoldus Christian von Krogh
Arnoldus Christian von Krogh
Arnoldus ble Underoffiser i 1749 ved det Vesterlehnske regiment og senere ble han sjef (oberst) i 1806 for det Akershusiske regiment. Han endte sin karriære som generalmajor i 1810. Han bodde lenge på Christiansminde i Undal og var gift med Elisabeth Christine Nyrop. De hadde ingen barn.

Kilde: Oberst Vieregg
 
10
Aslaug Monclair hyllet ved avskjeden i går
Aslaug Monclair hyllet ved avskjeden i går
Aslaug Marie Monclair 1907-1986

Haugesunds Avis 16. Mai 1972
 
11
Avskjed som Undertoldbetjent
Avskjed som Undertoldbetjent
Undertollbetjent ved Christiania Toldsted 1843-1883.

Arnoldus Christian von Krogh 1804-1889

Morgenbladet 16. Februar 1883

Krogh, Arnoldus Christian, født 4. juni 1804. Kopist. Undertollbetjent i Christiania i feb. 1843. Avskjed 1883. Død 12. sept. 1889 (12/10-82).

Kilde: Tollere gjennom 300 år 1563-1886
 
12
Bergenseren Konsul Bjarne Beyer fra Regina paa Bergensbesøk. Side 1 av 2.
Bergenseren Konsul Bjarne Beyer fra Regina paa Bergensbesøk. Side 1 av 2.
Bjarne Christensen von Krogh Beyer 1890-1976

Bergens Tidende 27. januar 1926.
 
13
Bergenseren Konsul Bjarne Beyer fra Regina paa Bergensbesøk. Side 2 av 2.
Bergenseren Konsul Bjarne Beyer fra Regina paa Bergensbesøk. Side 2 av 2.
Bjarne Christensen von Krogh Beyer 1890-1976

Bergens Tidende 27. januar 1926.
 
14
Bjarne Beyer - en av de kjendte nordmænd i det norske Amerika...
Bjarne Beyer - en av de kjendte nordmænd i det norske Amerika...
Bjarne Christensen von Krogh Beyer 1890-1976

Nordisk Tidende 19. september 1929
 
15
Bokhandler Fredrik Beyer, fotografert av H. Ulseth i 1870-årene.
Bokhandler Fredrik Beyer, fotografert av H. Ulseth i 1870-årene.
Det var denne bokhandlerens far som i 1819 hadde overtatt Holger Enevoldsens bokhandel, etablert i 1771.
 
16
Britisk fly mot åsrygg på lista, side 1 av 4.
Britisk fly mot åsrygg på lista, side 1 av 4.
Ole Reinert Ferdinand Berg-Olsen 1916-1949

Bergens Tidende 17. oktober 1949.
 
17
Britisk fly mot åsrygg på lista, side 2 av 4.
Britisk fly mot åsrygg på lista, side 2 av 4.
Ole Reinert Ferdinand Berg-Olsen 1916-1949

Bergens Tidende 17. oktober 1949.
 
18
Britisk fly mot åsrygg på lista, side 3 av 4.
Britisk fly mot åsrygg på lista, side 3 av 4.
Ole Reinert Ferdinand Berg-Olsen 1916-1949

Bergens Tidende 17. oktober 1949.
 
19
Britisk fly mot åsrygg på lista, side 4 av 4.
Britisk fly mot åsrygg på lista, side 4 av 4.
Ole Reinert Ferdinand Berg-Olsen 1916-1949

Bergens Tidende 17. oktober 1949.
 
20
Caspar Hermann von Krogh på øy
Caspar Hermann von Krogh på øy
Melhusbyggen : årsskrift for Melhus historielag. 2005 Vol. 4

https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digitidsskrift_2017090681008_001
 
21
Christopher von Krogh
Christopher von Krogh
He was a career military officer. In 1703 a Petty Officer, 1705 Corporal at Bergenhus Infantry Regiment, 1709 Ensign and 2nd Lieutenant same year, 1710 1st Lieutenant, 1716 Lieutenant Captain and same year Captain, 1718 Head of Company of 2nd Beergenhus Infantry Regiment, took part in the war, 1719 Major with 2nd Bergenhus Infantry Regiment., 1735 Lieutenant Colonel, 1747 colonel and 1750 Commanding Officer of the 2nd Vesterlehn Infantry Regiment. Died 1752 at Hogganvik, buried February 9, same year.
 
22
Den av min avdøde mann Urmaker Jean Monclair...
Den av min avdøde mann Urmaker Jean Monclair...
Jean Richard Monclair 1870-1933

Bergens Tidende 2. Juni 1933
 
23
Den norske advokatforening, Aktive medlemmer 1. juli 1982
Den norske advokatforening, Aktive medlemmer 1. juli 1982
Ole Reinert Berg-Olsen 1949-

https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2012061808087
 
24
Den nye sogneprest til Masfjorden
Den nye sogneprest til Masfjorden
Jarle Knut Geelmuyden 1897-1959

Bergens Aftenblad 31. Oktober 1927
 
25
Det store oljefund i Canada
Det store oljefund i Canada
Union Bank of Canada - Mr. Bjarne Beyer

Aftenposten 30 august 1921.
 
26
Edvard Beyer følger etter Francis Bull, side 1 av 2
Edvard Beyer følger etter Francis Bull, side 1 av 2
Edvard Beyer 1920-2003
 
27
Edvard Beyer følger etter Francis Bull, side 2 av 2
Edvard Beyer følger etter Francis Bull, side 2 av 2
Edvard Beyer 1920-2003
 
28
Eit portrett av Georg Washington Magnus - komponisten fra Vikedal
Eit portrett av Georg Washington Magnus - komponisten fra Vikedal
av Monica Nicolaisdatter Haugan

Vindetreet : sogeskrift for Vindafjord. 2007 Vol. 16

https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digitidsskrift_2019012381269_001
 
29
En bergenser som har udmerket sig i Kanada, Konsul Bjarne Beyer. Side 1 av 2.
En bergenser som har udmerket sig i Kanada, Konsul Bjarne Beyer. Side 1 av 2.
Bjarne Christensen von Krogh Beyer

Morgenavisen 25. april 1924.
 
30
En bergenser som har udmerket sig i Kanada, Konsul Bjarne Beyer. Side 2 av 2.
En bergenser som har udmerket sig i Kanada, Konsul Bjarne Beyer. Side 2 av 2.
Bjarne Christensen von Krogh Beyer

Morgenavisen 25. april 1924
 
31
En gammel melodi fra Hogganvik - hilsen til venner i våre dager
En gammel melodi fra Hogganvik - hilsen til venner i våre dager
Georg Washington Magnus 1863-1917
 
32
En Nordmand leder af bankforretningene paa oljefeltet
En Nordmand leder af bankforretningene paa oljefeltet
Bjarne Christensen von Krogh Beyer 1890-1976

Aftenposten 17. august 1921.
 
33
Engineer to marry Norwegian
Engineer to marry Norwegian
Inger-Johanne Elisabeth von Krogh and Neil Elliott Rogen. Paret ble gift 28 Mai 1961 i Brookline, Massachusetts, United States.
 
34
Fauske Apotek etableres
Fauske Apotek etableres
Om Alf Zetlitz
 
35
Former Greenville man Wed in Massachusetts.
Former Greenville man Wed in Massachusetts.
Inger-Johanne Elisabeth von Krogh and Neil Elliott Rogen. Paret ble gift 28 Mai 1961 i Brookline, Massachusetts, United States.
 
36
Fra mine unge aar : erindringer og optegnelser. J.L. Qvisling forteller om sine livsopplevelser, side 1 av 7 (99-105).
Fra mine unge aar : erindringer og optegnelser. J.L. Qvisling forteller om sine livsopplevelser, side 1 av 7 (99-105).
Hans Severin Arentz 1806-1875

https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2011081120011
 
37
Fra mine unge aar : erindringer og optegnelser. J.L. Qvisling forteller om sine livsopplevelser, side 2-3 av 7 (99-105).
Fra mine unge aar : erindringer og optegnelser. J.L. Qvisling forteller om sine livsopplevelser, side 2-3 av 7 (99-105).
Hans Severin Arentz 1806-1875

https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2011081120011
 
38
Fra mine unge aar : erindringer og optegnelser. J.L. Qvisling forteller om sine livsopplevelser, side 4-5 av 7 (99-105).
Fra mine unge aar : erindringer og optegnelser. J.L. Qvisling forteller om sine livsopplevelser, side 4-5 av 7 (99-105).
Hans Severin Arentz 1806-1875

https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2011081120011
 
39
Fra mine unge aar : erindringer og optegnelser. J.L. Qvisling forteller om sine livsopplevelser, side 6-7 av 7 (99-105).
Fra mine unge aar : erindringer og optegnelser. J.L. Qvisling forteller om sine livsopplevelser, side 6-7 av 7 (99-105).
Hans Severin Arentz 1806-1875

https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2011081120011
 
40
Fra slekten Kiellands websider om William Absalon Pederson Beyer
Fra slekten Kiellands websider om William Absalon Pederson Beyer
William Absalon Pederson Beyer 1865-1953
 
41
Fra Vindetreet sogeskrift for Vindafjord 2000, side 76.
Fra Vindetreet sogeskrift for Vindafjord 2000, side 76.
Karoline Magnus som skreiv dette brevet til foreldra sine i 1888. Karoline Magnus var fødd i Hogganvik i 1864 og var dotter til skipsbyggjar Fredrik Magnus. Ho blei gift med eit syskenbarn, og reiste over til Amerika i 1888.
 
42
Fredrik Sagen var en organist, musikkpedagog og klokker fra Hogganvik i Vindafjord, som hadde sitt virke i Stavanger.
Fredrik Sagen var en organist, musikkpedagog og klokker fra Hogganvik i Vindafjord, som hadde sitt virke i Stavanger.
Fredrik Stockfleth von Krogh Magnus Sagen 1899-1969

http://rogalyd.no/artist/fredrik-sagen-1889-1970
 
43
Fredrik Stockfleth von Krogh Beyer
Fredrik Stockfleth von Krogh Beyer
Bokhandler. Foreldre: Bokbinder og boktrykker Frands Dekke Beyer (1794–1849) og Marie de Fine von Krogh (1798–1871). Gift med Hanna Høegh (21.4.1835–3.4.1898), datter av stadskonduktør Ole Peter Riis Høegh (1806–52) og Hanne Jakobine Mathea Selmer (1810–48). Farfar til Harald Beyer (1891–1960).

Fredrik Beyer var født til et liv blant bøker. Hans far var bokbinder og en betrodd mann i Holger Enevoldsens bokbinderi (grunnlagt 1771), som også hadde drevet både bokhandel og forlag. Da innehaveren døde i 1819, overtok mestersvennen, og firmaet fikk navnet Beyer. 1846 overtok det også et boktrykkeri, som snart ble utvidet.

Fredrik Beyer fikk, etter endt skolegang, sin utdannelse i firmaet, og tok borgerskap som bokbinder 1851. Allerede to år tidligere var faren død. Enken, Marie Beyer, drev firmaet videre sammen med to av sine sønner. En tredje sønn, som også hadde vært i boktrykkerlære, men som senere ble jurist, tok sin del. 1858 ble firmaet delt. Fredrik overtok bokbinderi og bokhandel, mens broren, Johan Jacob, fikk trykkeriet.

Fredrik Beyer sørget for at hans firma, som nå fikk navnet F. Beyer, fortsatte å vokse. Han var energisk, humørfylt og hadde stor personalkjennskap. Bokhandelen fikk trofaste kunder over hele Vestlandet, og langt opp i Nord-Norge, ikke minst innenfor embetsverket. Firmaet ble snart utvidet med papirhandel og protokollfabrikk. Forlagsvirksomheten økte, med stor vekt på skolebøker, fra morsmålsopplæring og filologi til matematikk. Innenfor religiøs litteratur var Beyer en betydelig konkurrent til Cappelen, som drev utstrakt kolportasjevirksomhet over store deler av landet. I 1880-årene utgav Beyer normalt 10–20 nye bøker i året, og det var ikke mange norske forlag som hadde større produksjon.

Fra 1860-årene var den norske bosetningen i Amerika blitt så stor at det også vokste frem et marked for bøker. Da Beyer fant ut at boklagrene i Bergen vokste, mens omsetningen ikke holdt tritt, tok han en dristig beslutning. 1871 drog han over Atlanterhavet med 42 store kasser fullpakket av bøker. Det meste var religiøse skrifter som ikke lenger var særlig aktuelle i Norge, men utvandrerne i Amerika tok med glede imot eldre, kjent og kjær litteratur, som den gamle Kingos salmebok. I Chicago skaffet Beyer seg hest og vogn, og startet en omfattende virksomhet. Han besøkte utvandrere vestover til Minnesota og Iowa, la igjen depoter og ansatte agenter. Den norske Synode i Amerika hadde begynt egen forlagsvirksomhet, og Beyer sikret seg i en årrekke arbeidet med å trykke og binde synodens bøker i Bergen. Både gamle og nye bøker ble sendt over havet, i betydelige mengder.

Beyer reiste hjem etter et halvt år, og viste snart at han hadde fått verdifulle impulser fra amerikansk forretningsdrift. Han ledet sitt firma med stort hell, som en æret og avholdt, men også en munter mann i Bergens kulturliv. Han hadde ti barn, og to av hans sønner, Thorvald og Freydar, gikk inn i familiefirmaet, og førte virksomheten videre.

Kilder og litteratur

Norsk biografisk leksikon: Fredrik Beyer
Norsk Wikipedia: F. Beyer bokhandel
A. M. Wiesener: Bidrag til bokhandelens historie i Bergen. Utarbeidet i anledning firmaet F. Beyers 100-aars jubilæum, Bergen 1919
F. Glambek og L. Christensen: Tankens verksted. F. Beyer 200 år 6. juni 1971, Bergen 1971
H. L. Tveterås: Den norske bokhandels historie, 1950–96
 
44
Georg Washington Magnus 1863-1917
Georg Washington Magnus 1863-1917
Georg Washington Magnus, f. 7. juli 1863 på Hågenvig i Vikedal. Gift 30. september 1890 i Bergen med Johanna Colbjørnsen Munch Beyer.

Eier av Hågenvig gård i Vikedal. Død 21. januar 1917 i Stavanger. Sønn av fabrikkeier i København Georg Daniel Barth Magnus, f. 19. april 1836, d. 22. november 1915 og h. Hansine Nielsine Margrethe Jacobsen, f. 29. april 1840, d. 30. september 1923. 4 barn.

Student i København 1882. Cand. philos. 1883. Utdannet som musiker ved konservatoriet i Leipzig. Han var dirigent for musikkforeningen "Harmonien" i Bergen 1892-93. Var etterpå en rekke år bosatt i Danmark som komponist, og var bl.a. 1900-03 kapellmester i privatteatret "Casino" i København.

Han ble i 1911 organist i Stavanger og var fra 1914 kapellmester ved Stavanger første scene.Han har skrevet større verk i Manuskript "Frithjofs hjemkomst", musikk til Oehlenschlägers "St. Hans Aftenspill", Drachmans "Østenfor sol og vestenfor måne" og til Heines "Der Gesang der Oceaniden".

Videre 2 symfonier, en fiolinkonsert, strykekvartetter, fiolinsonate, og mange sang- og klaverkomposisjoner.
 
45
Glemt komponist hentes frem
Glemt komponist hentes frem
Georg Washington Magnus 1863-1917
 
46
Glimt fra livet i det norske Amerika
Glimt fra livet i det norske Amerika
Rasmus Björn Anderson 1846-1936

Minneapolis Tidende, torsdag 21. april 1927
 
47
Grannen : samlingsblad til segn og soga for Flekkefjord og bygdene. B. 1 : 1915-1932
Grannen : samlingsblad til segn og soga for Flekkefjord og bygdene. B. 1 : 1915-1932
Søren Georg Daniel de Fine von Krogh, tollar i Flekkefjord 1844-1870

Søren Georg Daniel de Fine von Krogh 1796-1870

https://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2010082603002
 
48
Haagenvik – Et Vestlandsk herresædes historie
Haagenvik – Et Vestlandsk herresædes historie

Året 1724 steg der iland i Haagenvik en mand i rød uniform og satte sig tilro. Oberst Christopher von Krogh



Det er noget lignende, et dunkelt eventyr, en halvsunget vise, som knytter sig til det deilige lille sted derinde, nedsenket mellem fjeldene og skogen – stor naaleskog – til alla sider.



Den grønne stribe som saavidt faar smyge sig ned til sjøen med et lidet strandstykke, er halvt dekket av løvskog, gamle og svære trær, asp og eg. Op fra stranden strekker sig en alle der ikke eier sin lige paa vestlandet. Dens stammer er korte, men saa tykke, at en man kun halvt kan favne dem. Oppe ved alleens udløb staar det gamle, gamle hus, smilende hvidt og værdigt med smaa ruder bag havens to store takstrær. Havde de to kunnet tale, vilde de fortalt om mange rare ting, som er kommet op gjennem alléen, og om mangen lystig historie inde i stuerne.



De er ikke mere, de som boede og byggede der. Men de lange sabler, med slegtens vaabenmerke, og portretter – oljemalerier – av slegtens ældste har hængt paa væggene lige til for et par aar siden. Der gaar historier om, at det lige til den tid spøgte i stuerne.



Min lærer som var en sanddru og kristeligsindet mand, fortalte mig for faa aar siden, medens han saa mig dybt og alvorligt i øinene, at han havde ligget der en nat, men kunde ikke faa fred.



Dørene sprang op. Han gik ind i bedstestuen. Der var unaturlig lyst, det klirrede i sablerne paa væggen, og de gamle belleder (sic) rørte sig. Der var stille udenfør, som der næsten altid er i daldybet mellem fjeldene og skogen.



Nu er alt, som hørte slægten til, flyttet ind i et nyt hus, bygget av Jørg Magnus, som paa morsiden nedstammer fra familien Krogh.



*

Aaret 1724 steg der iland i Haagenvik en mand i rød uniform, med gevær og jagthund. Han kjøbte uden videre hele stedet og satte sig tilro. Han havde hverken slegt eller venner paa vestlandet, og folk maatte, som venteligt var, blive en smule forundrede over dette fremmede menneske, der, som det fortælles, havde saa mange underlige vaner og manerer. Han skildres som et hardt og utilgjængeligt, ualmindelig gjerrigt menneske, der ikke havde ro nat eller dag. Det var oberst Christopher von Krogh. Om ham fortæller historien, at han var født 1685. Allerede tidlig gjorde han sig bemerket ved en dumdristig optræden ved farefulde leiligheder og som tidlig til at beklæde flere høiere militære embeder.



Under krigen mod Karl XII samlede han paa dansk side frivillige omkring sig og gjorde det ene dristige indfald i Sverige efter det andet. " Seiren søgte ham", heter det, og han blev det svenske grænsefolk en sand plage. Engang gik dog hans forvovenhed for vidt; han trængte langt ind i Sverige og blev af en svensk afdeling afskaaret retræten. Der blev en blodig kamp, som endte med, at svenskerne, der var mange gange overlegne i styrke, tog obersten og hans frivillige tilfange.



Obersten blev dømt til døden, og Karl XII proklamerede selv dommen for ham – han lystede dog att se dette menneske før han døde. Men obersten lod sig ikke bevæge: han strøg sig kneisende med nakken langs gelederne og gav kongen et svar, som gjorde denne saa forbauset, at det heder, han ikke "turde" lade obersten skyde, men raabte i raseri: "Saa reis til Norge med dig, din blodhund!". Saa fik Krogh vandre tilbage over grænsen og træt av strabadserne, som han var, søgte han et roligt sted paa vestlandet og kaarede Haagenvik. Som en halvt fredløs strøg han omkring i alle kroge, dels paa grund af sin gjerrighed, dels paa grund af sit urolige temperament. Han kjøbte jagtbedrifter, laxefiskerier og kirker og havde i det hele taget sine fingre opi alt, hvad der kunde bringe ham fornøielse eller gevinst, rundt om i hele Ryfylke.



De største indtægter fik han fra laxefiskeriet i Yrke og af Røldals kirke. I kirken fandtes paa den tid en mængde sølvsager, som han tranporterede til Haagenvik, hvorefter han gav kirken tilbage til menigheden. Ludvig Daae skriver om "Krokjen" og Røldals kirke følgende i sine "Norske bygdesagn", (og hvad han herom skriver, er ikke sagn, men sandhed, der kan kontrolleres gjennem dokumenter, som endnu findes):
"Kirkens store ry for hellighed indbragte den mange penge; thi pilgrimmene ydede den naturligvis gaver. Da Røldals kirke, ligesom Norges øvrige kirker, blev solgt af Frededrik IV, kom den til at bringe sin kjøber en rigeligere indtægt end mangen hovedkirke i frugtbare bygder.



Den kjøbtes af oberst von Krogh paa Haagenvik, en mand, som under navn af "Gamle Krokjen" var en bekjendt størrelse i egnen, og hvis familie ligetil 1835 besad gaarden Haagenvik. Han deltog i krigen mod Karl XII og dannede der for egen regning et frikompagni af dristige og forsorne karle, hvormed han gjorde streiftog indover den svenske grænse. Det fortælles om ham, at han mange gange var nær ved at blive fanget af svensken og tilsidst virkelig blev omringet og efter et stort mandefald blandt sine folk nødt til at overgive sig. Karl XII tænkte først paa at lade han skyde, men blev saa indtaget av hans djerve og frygtløse svar, at han skaanede hans liv. Derefter opslog han sin bolig paa Haagenvik og kjøbte de fleste kirker i Ryfylke. For Røldals kirke skal han kun have givet 101 rigsdaler. Men da han tog den i besiddelse, lod han "to stive kløve" med sølv bortføre fra den. Det sølvtøi, han fik fra Røldal, forstod han paa en særegen maade at nyttiggjøre sig, thi da han ogsaa eiede andre kirker, solgte han fra disse de kostbare kalke, diske o.s.v., og lod de mindste og ringeste af de fra Røldal hentede bruges i deres sted. Derfor findes endnu rundt omkring i Ryfylke hellige kar, hvis indskrifter vidner om, at de i sin tid have været skjænkede til Røldalskirken. Efterat "Gamle Krokjen" saaledes havde nyttiggjort sig sølvet fra kirkene, skal han ikke mere have bekymret sig om dem, men overladt dem til sine tidligere eiere".



*

Gamle Krokjen var et navn, han bar med værdighet. Den gamle spinkle oberst gik der och pillede spiger och smuler, og levede kummerligt med alle sine penge.



Men sognet havde respekt for ham, og naar obersten, om hvem de utrolige krigshistorier fortaltes, kom i sin uniform til kirke om søndagen, var der ingen som hvisked "Gamle Krokjen". De tog til hatten och gav god plads.



Paa Skigelstrand – en gaard i samme sogn – boede den danske skattefogd, Honth hed han. Da det led henimod sytten hundred og femtiaarene, blev skattefogden kneben. Han havde nok ikke sine papirer i orden og kunde ikke give noget ordentligt regnskab. Ved at gjennemgaa skattebøgerne fandt man, at oberst von Krogh ikke havde betalt sit smør, og det hele endte med, at obersten maatte betale hele fogdens underballance – omkring 1500 rigsdaler. Det gik den saare gjerrige mand saa til hjertet, at han – klynkende for de penge, han havde mistet – blev syg og døde den 18. januar 1752, strax efterat han var udnævnt til chef for andet vesterlehnske inf. regiment.



"Gamle Krokjen" havde en broder, som ogsaa flyttede her til landet. Han for sindigere frem og opnaaede bedre resultater. Det var general Georg Frederich von Krogh, som var utnævnt til hvidridder og blev bisat i Trondhjems Domkirke 18. maj 1768. Begge var sønner af oberst Georg Frederich von Krogh, som var frivillig i keiseren af Tysklands tjeneste under kurfyrsten af Pfalz.



"Krokjen" avlede sønner og døtre paa Haagenvik. De fik en yderst tarvelig og haardfør opdragelse. Den ældste av dem var generelmajor Søren de Fine von Krogh. Han døde paa Haagenvik 11. februar 1795. Han har plantet de fleste av trærne i alléen og anlagt haven. Under hans levetid stod Haagenvik riktig i flor og velstand.



En datter af "Krokjen" giftede sig med en tysk kaptein – von Saldern hed han. Han boede ogsaa paa Haagenvik, men gjorde ikke stort andet end drak. Han holdt sig paa et kammer i hovedbygningen, som den dag idag kaldes "Salderkammerset". Der laa han ved siden af sit vinanker den hele dag. Blandt de mange historier, som gaar om ham derinde, fortælles at naar han var bleven riktig fuld – naar det led ud paa eftermiddagen – og han ikke kunde faa proppen i ankeret igjen, laa han paa gulvet og viftede med den og raabte "giv agt", saa det hørtes over halve Haagenvik. Andre gange kunde han krybe under sengen istedetfor opi den, og da kunde han formedelst sin førlighed ikke komme frem igjen, og maatte ligge der og skrige, til folk kom og trak ham frem.



En anden af "Krokjens" sønner arvede faderens sind. Det var oberstløitnant Bernhard Wilhelm von Krogh. Han kjøbte sig gaard paa Sandeid, men var lidet hjemme. Var han ikke i krig saa var han med bøssen i mark og skog.



I rapporter fra den tid skildres han som en usedvanlig tapper kriger. Han var en førlig, tre alen og fire tommer høi mand, der havde trænet sit legeme til en enorm spænstighed. En søndag, han skulde til kirke paa Sandeid og var i god vigør, ænsede han ikke at gaa over broen, som førte over en omkring 80 fod bred elv, men tog en stang, sprang til, satte den midt i elven, og vippede sig over.



Engang var han i Kjøbenhavn paa et bal, hvor ogsaa den kongelige familie var tilstede. Der blev han forelsket i en af prinsesserne, og det endte med, at han fik kysse hende.



Dette blev imidlertid bemerket og meldt kongen. Det var selvfølgelig en ærekrænkelse mod hoffet, som havde døden tilfølge i de dage. Saa blev da denne von Krogh dømt til at kjæmpe mod kongens fegtemester. Dette ansaa alle for noget ligesaa sikkert som henrettelse, da fegtemesteren alene fik signal, naar det skulde gaaes paa. Men i det øieblik fegtemesteren rettede vaaben, kastede oberløitnanten sig høit over hans hode og fik sin sabel boret ned mellem hans skuldre. Sagnet vil vide, at von Krogh havde staaet i forbindelse med en venligsindet del af hoffet, som havde sørget for, at han fik signal samtidig med fegtemesteren. Imidlertid blev han vist udenom Danmarks grenser.



Nu var solen gaaet ned over "Gamle Krokjen"´s efterkommere i Haagenvik. Stedet blev ikke i deres besiddelse længer end til sønnesønnen, kaptein Frederich Stokflet von Krogh, født 1762, død 1836. En af hans døtre blev gift med skibsbygmester Johannes Magnus, som i Haagenvik anlagde et vidt bekjendt skibsbyggeri, hvorfra bl.a. mange af denne bys stolteste skuder skriver sig. Hans sønnesøn – komponisten Georg Washingthon Magnus – bodde på gaarden til for kort tid siden, da han solgte og flyttede til Kjøbenhavn. Den eies nu af urmager Bendix Hansen, Stavanger.



Men imidlertid havde der hersket et andet liv i stuerne. Verftsfolkene var strømmede ind. Hvad var det for noget rart, disse fremmede folk havde skrabet sammen? "Pst med øx og kniv, saa skal vi faa det væk det gamle skrammel!"



Og saa slængedes først de deilige jagtpartier paa væggene i storstuen. Endel brudstykker af dem ligger igjen paa "Salderkammerset" og vidner i alt sit støv og sin ælde om, hvad "storstuen" var i de gode tider.



– – Nu er det hele en saga blot. De fremmede folk er baarne fra Haagenvik og ind paa Vikedals gamle kirkegaard. Der har de hver sit beskedne hvilested, som ingen kjender. Et par kors ligger slængte paa kirkegaarden – ingen ved, hvor de skal staa. Paa det att inten maa hindre tiden, der sterk og stødig i sin skiften udsletter alle ting – før eller senere, alt efter fortjeneste.



Men Haagenvik ligger der og smiler den forbireisende imøde med sin gamle værdighed, med sin allé, med sine eviggrønne takstræer foran den smilende hvide, gamle bygning med de mange smaa ruder.



– Jeg stod for ikke lenge siden en sen kveld overst i alléen. Der var stille oppe i stuerne og mørkt. Der hænger ingen sabler og geværer mere. Det svære grønne træ sidder ligesom paa hug og skjuler i sit skjød en næsten to hundrede aar gammel havehytte. Nedover alléen skinner maanen på muld og græs. De gamle kvistede kubber staar i rækker, ligesom med næven i lommerne, og trodser ensomheden. Men oppe fra skogholderne høres en sagte sus af nattevinden, og af og til gaar der nede i dalen som en frysning gjennem de høie egetrærs blade. Forresten alt stille. – Alt stod ligesom sukkende: De plantede os og stelte os i saa mange aar, at de dog skulde gaaet herfra allesammen!


B.K.
 
49
Haagenvik – Et Vestlandsk herresædes historie (I)
Haagenvik – Et Vestlandsk herresædes historie (I)
 
50
Haagenvik (II)
Haagenvik (II)
 

    1 2 3 4 Neste»



Quick Links

Contact Us

Contact Us
Our Surnames
Our Stories

Webmaster Message

We make every effort to document our research. If you have something you would like to add, please contact us.