Dannebrogordenen


Treff 1 til 6 av 6     » Se galleri    » Lysbildefremvisning

   

 #   Miniatyrbilde   Beskrivelse   Linket til 
1

 
2
Blå Ridder af Elefantordenen, Hvid Ridder af Dannebrogordenen og Ridder af Serafimerordenen.
Blå Ridder af Elefantordenen, Hvid Ridder af Dannebrogordenen og Ridder af Serafimerordenen.
Generalløytnant, Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) kammerherre, Blå Ridder af Elefantordenen, Hvid Ridder af Dannebrogordenen og Ridder af Serafimerordenen.

Brevadel (21 okt 1774) Kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig, Holsten.

Dannebrogordenens Våbenbog tome III, 1773-1808: Georgius Fridericus de Krogh - side 82 - Våben 41 - (21 okt 1774)

Georg Frederik von Krogh var en dyktig militær som oppnådde Frederik 6s tillit og fungerte som kongens uoffisielle visekonge i det nordafjelske Norge. Han var stor eiendomsbesitter i Trøndelag og innehadde en enestående maktposisjon.

Von Krogh tilhørte en gammel offiserslekt som kan spores tilbake til Lübeck og kom til Norge på midten av 1600-tallet. Slekten var regnet for adelig, men flere av von Kroghs etterkommere fant det nødvendig å få bekreftet sitt adelskap i løpet av 1800-tallet. von Kroghs far var kommanderende general nordafjells og en betydelig eiendomsbesitter i Trøndelag; moren var dansk.

Som sønn av en general var det naturlig for von Krogh å velge en militær løpebane, men han hadde også en parallell karriere som hoffmann. Allerede som 14-åring ble han fenrik ved 1. Vesterlenske infanteriregiment. 1750 ble han forflyttet til Grenaderregimentet, som var en del av den kongelige livgarde i København. Samme år ble han pasje hos kongen, og 1753 ble han utnevnt til hoffjunker og kaptein og kompanisjef ved 1. Vesterlenske infanteriregiment. 1757 fikk han tillatelse til å tjenestegjøre i den prøyssiske hær, der han ble tilknyttet kong Frederik den stores stab og deltok i slagene ved Praha og Collin. I det sistnevnte slaget ble han såret, men det forhindret ikke at han var med på å dekke kongens retrett fra slagmarken.

Etter hjemkomsten fra krigen var von Krogh i noen år tilknyttet Norske gevorbne regiment. 1758 ble han kammerjunker og generaladjutant, og 1760 ble han oberst og sjef for 1. Nordre Trondhjemske infanteriregiment (fra 1789 kalt 1. Trondhjemske nasjonale infanteriregiment). 1768 ble han kammerherre, 1772 generalmajor, 1781 generalløytnant og 1788 kommanderende general nordafjells og kommandant i Trondheim; de sistnevnte stillingene overtok han etter sin svoger, generalmajor og stiftamtmann Johan Vibe von der Osten. Samme år ble han også førstedeputert i det norske generalitetskollegium. von Krogh ble general av infanteriet 1793 og divisjonsgeneral i 2. norske divisjonsdistrikt 1808.

Von Kroghs briljante militære karriere skaffet ham makt og innflytelse, og han beskrives av lokalhistorikeren Olaus Schmidt som en slags visekonge i det nordafjelske Norge. Hans forhold til kong Frederik 6 var preget av stor tillit; kongen korresponderte flittig med von Krogh og spurte ham til råds i militære og sivile saker. Da prins Christian Frederik kom til Norge 1813 som stattholder og kommanderende general, ble det tatt forbehold om at han ikke måtte svekke von Kroghs stilling. Generalen utførte sine embetshandlinger med kraft og fasthet, og han hadde stor innflytelse bl.a. på offisersutnevnelser. Det var et dårlig forhold mellom von Krogh og stiftamtmann Frederik Christoph greve Trampe; den gamle general sørget bl.a. for at stiftamtmannen ble suspendert fra sitt embete i flere år. von Krogh fikk avskjed i nåde 5. januar 1814, 81 år gammel, etter å ha vært offiser i 68 år. Som pensjon fikk han sin fulle gasje med alle tillegg.

Som kongens betrodde rådgiver oppnådde von Krogh de høyeste æresbevisninger. Han ble 21 okt 1774 utnevnt til ridder av Dannebrogordenen, kalt hvit ridder; ridderkorset ble ved ordenens reorganisering 1808 skiftet ut med et storkors. Den 23 mai 1801 mottok han den høyeste danske utmerkelse som ridder av Elefantordenen, kalt blå ridder, og 1808 ble han dannebrogsmann, en æresbevisning som oftest ble tildelt militære. Etter at unionen med Sverige var et faktum, mottok han 1815 Sveriges fremste utmerkelse, Serafimerordenen. von Krogh var medlem av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab fra 1766, og fra 1816 var han æresmedlem av Kungliga Svenska Krigsvetenskapsakademien.

General von Krogh var også en av Trøndelags største godseiere. Han arvet enkelte eiendommer etter faren, men eiendomskomplekset ble sterkt utvidet ved hans ekteskap med datteren til kammerherre Schøller. Generalens eldste sønn var sin morsslekts eneste arving og arvet familien Schøllers godser samt paleet i Trondheim, senere kjent som Stiftsgården. General von Krogh kjøpte en stor del av sønnens eiendommer 1788, bl.a. hovedgården Leira (Leren) ved Trondheim. Denne store gården ble drevet som et mønsterbruk og fungerte også som von Kroghs lystgård; fossene på eiendommen ble utnyttet til industriell virksomhet. Generalen eide også Bakklandet på østsiden av Nidelva rett ved byen, hvor han hadde lyststedet Lillegården og et teglverk. Sønnen fortsatte imidlertid å eie Stiftsgården, som han leide ut til sin far inntil den 1800 ble solgt til staten.

Georg Frederik von Krogh døde 1818 og ble gravlagt på Domkirkegården i Trondheim, like ved domkirkens sørvestre tårn. Ved hans bortgang ble den norske armé beordret å anlegge tre dagers sorg. von Krogh er blitt beskrevet som en grand seigneur, og han var ifølge Olaus Schmidt “for trønderne litt av en skrekk, meget av en lokal stolthet”.
Verker

Tanker i Anledning af Norges nuværende Stilling, (anonymt) tillegg til Norske Intelligenz–Seddeler 5.5.1813

Etterlatte papirer

Journal der Campagne des Jahres 1757, manuskript i Deichmanske Bibliotek, Oslo

Kilder og litteratur

Dansk Wikipedia: Georg Frederik von Krogh (1732-1818)

Riddervåbener for den von Krogh familie
Slægten von Krogh er en Niedersachsen uradelsslægt og brevadel (21 okt 1774) Kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig, Holsten.

Krogh fører følgende våben: To med guld flag forsynede sølv tårne forbundne med en med fire guld morgenstjerner besat sølv mur med tinder og port i blåt felt, på hjelmen en opvoksende sølv mynde med guld halsbånd mellem to af blåt og sølv vekselvis delte vinger.

Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen
1. Georg Frederich von Krogh (1687-1768) - 16 okt 1760
2. Godske Hans von Krogh (1726-1808) - 29 jan 1769
3. Caspar Hermann von Krogh (1726 - 1802) - 22 jul 1769
4. Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) - 21 okt 1774
5. Friderich Ferdinand von Krogh (1737-1829) - 5 maj 1777
6. Adam Gottlob von Krogh (1768-1839) - 28 okt 1836
7. Friderich Ferdinand von Krogh (1780-1844) - 22 maj 1840
8. Godske Hans Ernst von Krogh (1778-1852) - 31 aug 1842
9. Gerhard Christopher von Krogh (1785-1860) - 25 aug 1850
10. Georg Frederik von Krogh (1843-1901) - 6 sep 1899

Blå Ridder af Elefantordenen
1. Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) - (23 mai 1801)

De Kongelige Ridderordeners Våbenbøger

I både Elefantordenens og Dannebrogordenens statutter fra 1693 er det fastsat, at riddere af de to ordener skal indlevere en tegning af deres våben til opmaling på et skjold, som ophænges i Ridderkapellet og til indmaling i ordenernes våbenbøger. Ved Dannebrogordenens udvidelse i 1808 overførtes forpligtelsen til dem, der udnævnes til Storkors af Dannebrogordenen.

Elefantordenens våbenbog blev anlagt i 1690 og omfatter nu fire bind, hvoraf de tre bind er tilgængelige online. Bindene omfatter ca. 800 riddere af Elefantordenen.

Dannebrogordenens våbenbog blev anlagt i midten af 1680'erne og omfatter nu 11 bind, hvoraf 10 bind er tilgængelige online. Bindene omfatter over 3000 riddere og siden 1808 Storkors af Dannebrogordenen. Fra 1961 er det med ganske få undtagelser udelukkende danske modtagere af Storkorset, der får sit våben hængt op i Ridderkapellet og malet i våbenbogen.

De to aktuelle våbenbøger, der er i aktiv brug, er indtil videre ikke tilgængelige online.

Bagerst i hvert bind er der et register over bindets riddere. For at finde en bestemt persons våbenskjold skal man vide hvornår vedkommende er blevet ridder.

Langt størstedelen af ridderne er repræsenteret med et våben. Der er dog tilfælde hvor riddere ikke har indleveret et våben, og der således ikke er malet et våben for dem i våbenbøgerne.

Våbenbøgerne er bevaret som en komplet serie, og har således undgået flammerne ved Christiansborgs brande. Flere af de ældste skjolde i Ridderkapellet i Frederiksborg Slotskirke, især for de ældste riddere af Elefantordenen, gik til grunde ved Frederiksborgs brand i 1859, men våbentegningerne er altså bevaret i våbenbøgerne.

Til serien af våbenbøger er der to yderligere protokoller, Vincents Lerches protokol og Herman von Hams kopibog. Vincents Lerche blev udnævnt til ordenssekretær i 1690, og anlagde da en protokol, der indtil 1808 blev videreført af hans efterfølgere. Herman von Hams kopibog indeholder en lang række våbentegninger, der er kopier af våbenbøgernes tegninger, udførte af kgl. våbenmaler Herman von Ham og dennes efterfølger indtil 1725.

Det er muligt at downloade de enkelte billeder til private studieformål. Vil man anvende et billede fra våbenbøgerne til andre formål, kan man søge om tilladelse til dette ved at skrive til Ordenskaptilet: ordenskapitlet@kongehuset.dk.

http://static-vb.kongehuset.dk/vb/06/html5forpc.html?page=82
 
3
Blå Ridder af Elefantordenen, Hvid Ridder af Dannebrogordenen og Ridder af Serafimerordenen.
Blå Ridder af Elefantordenen, Hvid Ridder af Dannebrogordenen og Ridder af Serafimerordenen.
Generalløytnant, Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) kammerherre, Blå Ridder af Elefantordenen, Hvid Ridder af Dannebrogordenen og Ridder af Serafimerordenen.

Brevadel (21 okt 1774) Kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig, Holsten.

Dannebrogordenens Våbenbog tome III, 1773-1808: Georgius Fridericus de Krogh - side 82 - Våben 41 - (21 okt 1774)

Georg Frederik von Krogh var en dyktig militær som oppnådde Frederik 6s tillit og fungerte som kongens uoffisielle visekonge i det nordafjelske Norge. Han var stor eiendomsbesitter i Trøndelag og innehadde en enestående maktposisjon.

Von Krogh tilhørte en gammel offiserslekt som kan spores tilbake til Lübeck og kom til Norge på midten av 1600-tallet. Slekten var regnet for adelig, men flere av von Kroghs etterkommere fant det nødvendig å få bekreftet sitt adelskap i løpet av 1800-tallet. von Kroghs far var kommanderende general nordafjells og en betydelig eiendomsbesitter i Trøndelag; moren var dansk.

Som sønn av en general var det naturlig for von Krogh å velge en militær løpebane, men han hadde også en parallell karriere som hoffmann. Allerede som 14-åring ble han fenrik ved 1. Vesterlenske infanteriregiment. 1750 ble han forflyttet til Grenaderregimentet, som var en del av den kongelige livgarde i København. Samme år ble han pasje hos kongen, og 1753 ble han utnevnt til hoffjunker og kaptein og kompanisjef ved 1. Vesterlenske infanteriregiment. 1757 fikk han tillatelse til å tjenestegjøre i den prøyssiske hær, der han ble tilknyttet kong Frederik den stores stab og deltok i slagene ved Praha og Collin. I det sistnevnte slaget ble han såret, men det forhindret ikke at han var med på å dekke kongens retrett fra slagmarken.

Etter hjemkomsten fra krigen var von Krogh i noen år tilknyttet Norske gevorbne regiment. 1758 ble han kammerjunker og generaladjutant, og 1760 ble han oberst og sjef for 1. Nordre Trondhjemske infanteriregiment (fra 1789 kalt 1. Trondhjemske nasjonale infanteriregiment). 1768 ble han kammerherre, 1772 generalmajor, 1781 generalløytnant og 1788 kommanderende general nordafjells og kommandant i Trondheim; de sistnevnte stillingene overtok han etter sin svoger, generalmajor og stiftamtmann Johan Vibe von der Osten. Samme år ble han også førstedeputert i det norske generalitetskollegium. von Krogh ble general av infanteriet 1793 og divisjonsgeneral i 2. norske divisjonsdistrikt 1808.

Von Kroghs briljante militære karriere skaffet ham makt og innflytelse, og han beskrives av lokalhistorikeren Olaus Schmidt som en slags visekonge i det nordafjelske Norge. Hans forhold til kong Frederik 6 var preget av stor tillit; kongen korresponderte flittig med von Krogh og spurte ham til råds i militære og sivile saker. Da prins Christian Frederik kom til Norge 1813 som stattholder og kommanderende general, ble det tatt forbehold om at han ikke måtte svekke von Kroghs stilling. Generalen utførte sine embetshandlinger med kraft og fasthet, og han hadde stor innflytelse bl.a. på offisersutnevnelser. Det var et dårlig forhold mellom von Krogh og stiftamtmann Frederik Christoph greve Trampe; den gamle general sørget bl.a. for at stiftamtmannen ble suspendert fra sitt embete i flere år. von Krogh fikk avskjed i nåde 5. januar 1814, 81 år gammel, etter å ha vært offiser i 68 år. Som pensjon fikk han sin fulle gasje med alle tillegg.

Som kongens betrodde rådgiver oppnådde von Krogh de høyeste æresbevisninger. Han ble 21 okt 1774 utnevnt til ridder av Dannebrogordenen, kalt hvit ridder; ridderkorset ble ved ordenens reorganisering 1808 skiftet ut med et storkors. Den 23 mai 1801 mottok han den høyeste danske utmerkelse som ridder av Elefantordenen, kalt blå ridder, og 1808 ble han dannebrogsmann, en æresbevisning som oftest ble tildelt militære. Etter at unionen med Sverige var et faktum, mottok han 1815 Sveriges fremste utmerkelse, Serafimerordenen. von Krogh var medlem av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab fra 1766, og fra 1816 var han æresmedlem av Kungliga Svenska Krigsvetenskapsakademien.

General von Krogh var også en av Trøndelags største godseiere. Han arvet enkelte eiendommer etter faren, men eiendomskomplekset ble sterkt utvidet ved hans ekteskap med datteren til kammerherre Schøller. Generalens eldste sønn var sin morsslekts eneste arving og arvet familien Schøllers godser samt paleet i Trondheim, senere kjent som Stiftsgården. General von Krogh kjøpte en stor del av sønnens eiendommer 1788, bl.a. hovedgården Leira (Leren) ved Trondheim. Denne store gården ble drevet som et mønsterbruk og fungerte også som von Kroghs lystgård; fossene på eiendommen ble utnyttet til industriell virksomhet. Generalen eide også Bakklandet på østsiden av Nidelva rett ved byen, hvor han hadde lyststedet Lillegården og et teglverk. Sønnen fortsatte imidlertid å eie Stiftsgården, som han leide ut til sin far inntil den 1800 ble solgt til staten.

Georg Frederik von Krogh døde 1818 og ble gravlagt på Domkirkegården i Trondheim, like ved domkirkens sørvestre tårn. Ved hans bortgang ble den norske armé beordret å anlegge tre dagers sorg. von Krogh er blitt beskrevet som en grand seigneur, og han var ifølge Olaus Schmidt “for trønderne litt av en skrekk, meget av en lokal stolthet”.
Verker

Tanker i Anledning af Norges nuværende Stilling, (anonymt) tillegg til Norske Intelligenz–Seddeler 5.5.1813

Etterlatte papirer

Journal der Campagne des Jahres 1757, manuskript i Deichmanske Bibliotek, Oslo

Kilder og litteratur

Dansk Wikipedia: Georg Frederik von Krogh (1732-1818)

Riddervåbener for den von Krogh familie
Slægten von Krogh er en Niedersachsen uradelsslægt og brevadel (21 okt 1774) Kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig, Holsten.

Krogh fører følgende våben: To med guld flag forsynede sølv tårne forbundne med en med fire guld morgenstjerner besat sølv mur med tinder og port i blåt felt, på hjelmen en opvoksende sølv mynde med guld halsbånd mellem to af blåt og sølv vekselvis delte vinger.

Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen
1. Georg Frederich von Krogh (1687-1768) - 16 okt 1760
2. Godske Hans von Krogh (1726-1808) - 29 jan 1769
3. Caspar Hermann von Krogh (1726 - 1802) - 22 jul 1769
4. Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) - 21 okt 1774
5. Friderich Ferdinand von Krogh (1737-1829) - 5 maj 1777
6. Adam Gottlob von Krogh (1768-1839) - 28 okt 1836
7. Friderich Ferdinand von Krogh (1780-1844) - 22 maj 1840
8. Godske Hans Ernst von Krogh (1778-1852) - 31 aug 1842
9. Gerhard Christopher von Krogh (1785-1860) - 25 aug 1850
10. Georg Frederik von Krogh (1843-1901) - 6 sep 1899

Blå Ridder af Elefantordenen
1. Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) - (23 mai 1801)

De Kongelige Ridderordeners Våbenbøger

I både Elefantordenens og Dannebrogordenens statutter fra 1693 er det fastsat, at riddere af de to ordener skal indlevere en tegning af deres våben til opmaling på et skjold, som ophænges i Ridderkapellet og til indmaling i ordenernes våbenbøger. Ved Dannebrogordenens udvidelse i 1808 overførtes forpligtelsen til dem, der udnævnes til Storkors af Dannebrogordenen.

Elefantordenens våbenbog blev anlagt i 1690 og omfatter nu fire bind, hvoraf de tre bind er tilgængelige online. Bindene omfatter ca. 800 riddere af Elefantordenen.

Dannebrogordenens våbenbog blev anlagt i midten af 1680'erne og omfatter nu 11 bind, hvoraf 10 bind er tilgængelige online. Bindene omfatter over 3000 riddere og siden 1808 Storkors af Dannebrogordenen. Fra 1961 er det med ganske få undtagelser udelukkende danske modtagere af Storkorset, der får sit våben hængt op i Ridderkapellet og malet i våbenbogen.

De to aktuelle våbenbøger, der er i aktiv brug, er indtil videre ikke tilgængelige online.

Bagerst i hvert bind er der et register over bindets riddere. For at finde en bestemt persons våbenskjold skal man vide hvornår vedkommende er blevet ridder.

Langt størstedelen af ridderne er repræsenteret med et våben. Der er dog tilfælde hvor riddere ikke har indleveret et våben, og der således ikke er malet et våben for dem i våbenbøgerne.

Våbenbøgerne er bevaret som en komplet serie, og har således undgået flammerne ved Christiansborgs brande. Flere af de ældste skjolde i Ridderkapellet i Frederiksborg Slotskirke, især for de ældste riddere af Elefantordenen, gik til grunde ved Frederiksborgs brand i 1859, men våbentegningerne er altså bevaret i våbenbøgerne.

Til serien af våbenbøger er der to yderligere protokoller, Vincents Lerches protokol og Herman von Hams kopibog. Vincents Lerche blev udnævnt til ordenssekretær i 1690, og anlagde da en protokol, der indtil 1808 blev videreført af hans efterfølgere. Herman von Hams kopibog indeholder en lang række våbentegninger, der er kopier af våbenbøgernes tegninger, udførte af kgl. våbenmaler Herman von Ham og dennes efterfølger indtil 1725.

Det er muligt at downloade de enkelte billeder til private studieformål. Vil man anvende et billede fra våbenbøgerne til andre formål, kan man søge om tilladelse til dette ved at skrive til Ordenskaptilet: ordenskapitlet@kongehuset.dk.

http://static-vb.kongehuset.dk/vb/06/html5forpc.html?page=82
 
4
Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen.
Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen.
Georg Frederich von Krogh (1687-1768) - 16 okt 1760

Generalløjtnant Georg Frederich von Krogh (1687-1768)

Dannebrogordenens Våbenbog tome II, 1723-1773: Georgius Fridericus de Krogh - side 210 Våben 198 * 84 (16 oct 1760)

Krogh var født paa Flahammer i Lyster 29. Jan. 1687. Hans Fader (d. 1721) bar samme Navn og var da Kapitajn ved bergenhusiske Regiment, hvis Chef han siden blev, Moderen hed Birgitte Munthe. Sønnen blev 1708 Sekondlieutenant og 1710 Premierlieutenant ved det hvervede norske Infanteriregiment, fulgte med den Del af dette, som 1713 sendtes til Danmark for at tage Del i Krigen i Sønderjylland og Nordtyskland og gjorde under denne Tjeneste som Generaladjudant hos sin Regimentschef, Generalmajor F. C. Cicignon (III, 590). 1716 blev han Kapitajn og kom 1720 til C. H. Poulsens samtidig fra Dragoner til Infanteri omdannede norske Regiment; 1724 blev han Major og Chef for Throndhjems Garnisonskompagni, 1731 Oberstlieutenant, 1740 Oberst og Chef for 1. vesterlenske Regiment, 1752 Generalmajor, 1753 Kommandant paa Frederikssten, 1758 kommanderende General nordenfjælds, med hvilken Post 1764 Kommandantskabet i Throndhjem forenedes. 1759 var han udnævnt til Generallieutenant, 1760 til hvid Ridder, 1765 tog han Afsked og døde 29. April 1768 paa Øje i Melhus Præstegjæld. – Gift 1725 med Hedevig Augusta Brüggemann (f. 1707 d. 1740), Datter af Oberst Godske Hans Brüggemann til Ulriksholm. Deres her i Landet værende Efterkommere have 1873 faaet Anerkjendelse som dansk Adel.

Moe, Tidsskr. f. d. norske Personalhist. II, 238.

H. W. Harbou.
Kilder

Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køt. (1887-1905): v. Krogh, Georg Frederik

Riddervåbener for den von Krogh familie
Slægten von Krogh er en Niedersachsen uradelsslægt og brevadel (21 okt 1774) Kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig, Holsten.

Krogh fører følgende våben: To med guld flag forsynede sølv tårne forbundne med en med fire guld morgenstjerner besat sølv mur med tinder og port i blåt felt, på hjelmen en opvoksende sølv mynde med guld halsbånd mellem to af blåt og sølv vekselvis delte vinger.

Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen
1. Georg Frederich von Krogh (1687-1768) - 16 okt 1760
2. Godske Hans von Krogh (1726-1808) - 29 jan 1769
3. Caspar Hermann von Krogh (1726 - 1802) - 22 jul 1769
4. Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) - 21 okt 1774
5. Friderich Ferdinand von Krogh (1737-1829) - 5 maj 1777
6. Adam Gottlob von Krogh (1768-1839) - 28 okt 1836
7. Friderich Ferdinand von Krogh (1780-1844) - 22 maj 1840
8. Godske Hans Ernst von Krogh (1778-1852) - 31 aug 1842
9. Gerhard Christopher von Krogh (1785-1860) - 25 aug 1850
10. Georg Frederik von Krogh (1843-1901) - 6 sep 1899

Blå Ridder af Elefantordenen
1. Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) - (23 mai 1801)

De Kongelige Ridderordeners Våbenbøger

I både Elefantordenens og Dannebrogordenens statutter fra 1693 er det fastsat, at riddere af de to ordener skal indlevere en tegning af deres våben til opmaling på et skjold, som ophænges i Ridderkapellet og til indmaling i ordenernes våbenbøger. Ved Dannebrogordenens udvidelse i 1808 overførtes forpligtelsen til dem, der udnævnes til Storkors af Dannebrogordenen.

Elefantordenens våbenbog blev anlagt i 1690 og omfatter nu fire bind, hvoraf de tre bind er tilgængelige online. Bindene omfatter ca. 800 riddere af Elefantordenen.

Dannebrogordenens våbenbog blev anlagt i midten af 1680'erne og omfatter nu 11 bind, hvoraf 10 bind er tilgængelige online. Bindene omfatter over 3000 riddere og siden 1808 Storkors af Dannebrogordenen. Fra 1961 er det med ganske få undtagelser udelukkende danske modtagere af Storkorset, der får sit våben hængt op i Ridderkapellet og malet i våbenbogen.

De to aktuelle våbenbøger, der er i aktiv brug, er indtil videre ikke tilgængelige online.

Bagerst i hvert bind er der et register over bindets riddere. For at finde en bestemt persons våbenskjold skal man vide hvornår vedkommende er blevet ridder.

Langt størstedelen af ridderne er repræsenteret med et våben. Der er dog tilfælde hvor riddere ikke har indleveret et våben, og der således ikke er malet et våben for dem i våbenbøgerne.

Våbenbøgerne er bevaret som en komplet serie, og har således undgået flammerne ved Christiansborgs brande. Flere af de ældste skjolde i Ridderkapellet i Frederiksborg Slotskirke, især for de ældste riddere af Elefantordenen, gik til grunde ved Frederiksborgs brand i 1859, men våbentegningerne er altså bevaret i våbenbøgerne.

Til serien af våbenbøger er der to yderligere protokoller, Vincents Lerches protokol og Herman von Hams kopibog. Vincents Lerche blev udnævnt til ordenssekretær i 1690, og anlagde da en protokol, der indtil 1808 blev videreført af hans efterfølgere. Herman von Hams kopibog indeholder en lang række våbentegninger, der er kopier af våbenbøgernes tegninger, udførte af kgl. våbenmaler Herman von Ham og dennes efterfølger indtil 1725.

Det er muligt at downloade de enkelte billeder til private studieformål. Vil man anvende et billede fra våbenbøgerne til andre formål, kan man søge om tilladelse til dette ved at skrive til Ordenskaptilet: ordenskapitlet@kongehuset.dk.

http://static-vb.kongehuset.dk/vb/05/html5forpc.html?page=210
 
5
Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen.
Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen.
Caspar Hermann von Krogh (1726-1802) - 22 Jul 1769.

Dannebrogordenens Våbenbog tome II, 1723-1773: Casparus Hermannus de Krogh - side 376 Våben 295 * 65 (22 jul 1769).

Generalløitnant Caspar Hermann von Krogh (1725-1802) til Oye og Mørk herregård.

kom 1737 i Tjenesten, Sergent ved Oberst Rømelings Keg., 1743 Fænrik ved 1. Akershus Inf.-Regiment, 1747 Premierløjtnant, 1750 Kaptain og Kompagnichef ved 1. søndenfjeldske Dragonregiment, 1750 Generaladjudant, 1759 Kammerherre, 1705 Oberstløjtnant ved nordenfjeldske Dragonregiment, 1766 Oberst og Chef for nordenfjeldske Dragonregiment, 1769 hvid Ridder, 1774 Generalmajor af Kavalleriet, 1785 Chef for Akershus Dragonregiment, 1787 Generalløitnant af Kavalleriet, afsked 1794.

Ældste Søn af nedennævnte Generallieutenant Georg Frederich von Krogh (1687-1768), er født 1. Dec. 1725 og indtraadte 1743 som Fændrik i 1. akershusiske nationale Infanteriregiment. K. var lille og uanselig af Væxt, men han havde god Forstand, var flittig og paapasselig i Tjenesten, og dette i Forbindelse med Forældrenes Stilling og Familieforbindelser sikrede ham hurtigt Avancement. 1747 blev han Premierlieutenant, 1750 Kapitajn i 1. søndenfjældske Dragonregiment, 1756 Generaladjudant hos Frederik V. I Sommeren 1758 gjorde han et Felttog med som Volontær i den franske Hær. Efter Hjemkomsten giftede K. sig 26. Maj 1759 med Christiane Ulrikka Lerche, Dame af Ordenen l’union parfaite (f. i. Nov. 1730 d. 21. Avg. 1803), en Datter af Kontreadmiral og Overlods Christian L. (f. 1712 d. 1793) og Hilleborg Levine f. Komtesse Holck. Nogle Dage i Forvejen havde han faaet Kammerherrenøglen. 1766 blev han udnævnt til Oberst og Chef for nordenfjældske Dragonregiment, 1769 til hvid Ridder, 1774 til Generalmajor, 1785 til Chef for akershusiske Dragonregiment, 1787 til Generallieutenant af Kavalleriet. Han udtraadte 1794 af Tjenesten med Ventepenge og døde 10. Marts 1802 paa sin Gaard Mørk i Ejdsvold Præstegjæld.

Moe, Tidsskr. f. d. norske Personalhist. II, 239.

S. A. Sørensen.

Gift den 26 maj 1759 i Holmens Kirke, København med Christiane Ulrikke Lerche (1732-1803)

Riddervåbener for den von Krogh familie
Slægten von Krogh er en Niedersachsen uradelsslægt og brevadel (21 okt 1774) Kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig, Holsten.

Krogh fører følgende våben: To med guld flag forsynede sølv tårne forbundne med en med fire guld morgenstjerner besat sølv mur med tinder og port i blåt felt, på hjelmen en opvoksende sølv mynde med guld halsbånd mellem to af blåt og sølv vekselvis delte vinger.

Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen
1. Georg Frederich von Krogh (1687-1768) - 16 okt 1760
2. Godske Hans von Krogh (1726-1808) - 29 jan 1769
3. Caspar Hermann von Krogh (1726 - 1802) - 22 jul 1769
4. Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) - 21 okt 1774
5. Friderich Ferdinand von Krogh (1737-1829) - 5 maj 1777
6. Adam Gottlob von Krogh (1768-1839) - 28 okt 1836
7. Friderich Ferdinand von Krogh (1780-1844) - 22 maj 1840
8. Godske Hans Ernst von Krogh (1778-1852) - 31 aug 1842
9. Gerhard Christopher von Krogh (1785-1860) - 25 aug 1850
10. Georg Frederik von Krogh (1843-1901) - 6 sep 1899

Blå Ridder af Elefantordenen
1. Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) - (23 mai 1801)

De Kongelige Ridderordeners Våbenbøger

I både Elefantordenens og Dannebrogordenens statutter fra 1693 er det fastsat, at riddere af de to ordener skal indlevere en tegning af deres våben til opmaling på et skjold, som ophænges i Ridderkapellet og til indmaling i ordenernes våbenbøger. Ved Dannebrogordenens udvidelse i 1808 overførtes forpligtelsen til dem, der udnævnes til Storkors af Dannebrogordenen.

Elefantordenens våbenbog blev anlagt i 1690 og omfatter nu fire bind, hvoraf de tre bind er tilgængelige online. Bindene omfatter ca. 800 riddere af Elefantordenen.

Dannebrogordenens våbenbog blev anlagt i midten af 1680'erne og omfatter nu 11 bind, hvoraf 10 bind er tilgængelige online. Bindene omfatter over 3000 riddere og siden 1808 Storkors af Dannebrogordenen. Fra 1961 er det med ganske få undtagelser udelukkende danske modtagere af Storkorset, der får sit våben hængt op i Ridderkapellet og malet i våbenbogen.

De to aktuelle våbenbøger, der er i aktiv brug, er indtil videre ikke tilgængelige online.

Bagerst i hvert bind er der et register over bindets riddere. For at finde en bestemt persons våbenskjold skal man vide hvornår vedkommende er blevet ridder.

Langt størstedelen af ridderne er repræsenteret med et våben. Der er dog tilfælde hvor riddere ikke har indleveret et våben, og der således ikke er malet et våben for dem i våbenbøgerne.

Våbenbøgerne er bevaret som en komplet serie, og har således undgået flammerne ved Christiansborgs brande. Flere af de ældste skjolde i Ridderkapellet i Frederiksborg Slotskirke, især for de ældste riddere af Elefantordenen, gik til grunde ved Frederiksborgs brand i 1859, men våbentegningerne er altså bevaret i våbenbøgerne.

Til serien af våbenbøger er der to yderligere protokoller, Vincents Lerches protokol og Herman von Hams kopibog. Vincents Lerche blev udnævnt til ordenssekretær i 1690, og anlagde da en protokol, der indtil 1808 blev videreført af hans efterfølgere. Herman von Hams kopibog indeholder en lang række våbentegninger, der er kopier af våbenbøgernes tegninger, udførte af kgl. våbenmaler Herman von Ham og dennes efterfølger indtil 1725.

Det er muligt at downloade de enkelte billeder til private studieformål. Vil man anvende et billede fra våbenbøgerne til andre formål, kan man søge om tilladelse til dette ved at skrive til Ordenskaptilet: ordenskapitlet@kongehuset.dk.

http://static-vb.kongehuset.dk/vb/05/html5forpc.html?page=376
 
6
Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen.
Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen.
Godske Hans von Krogh (1726-1808) - 29 Jan 1769

Dannebrogordenens Våbenbog tome II, 1723-1773: Godschius Johannes de Krogh - side 372 Våben 294 * 61 (29 jan 1769).

Godske Hans von Krogh (1726-1808) Stiftamtmand over Lolland og Falster, Eier af Søholt Herregaard p. Lolland.

Riddervåbener for den von Krogh familie
Slægten von Krogh er en Niedersachsen uradelsslægt og brevadel (21 okt 1774) Kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig, Holsten.

Krogh fører følgende våben: To med guld flag forsynede sølv tårne forbundne med en med fire guld morgenstjerner besat sølv mur med tinder og port i blåt felt, på hjelmen en opvoksende sølv mynde med guld halsbånd mellem to af blåt og sølv vekselvis delte vinger.

Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen
1. Georg Frederich von Krogh (1687-1768) - 16 okt 1760
2. Godske Hans von Krogh (1726-1808) - 29 jan 1769
3. Caspar Hermann von Krogh (1726 - 1802) - 22 jul 1769
4. Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) - 21 okt 1774
5. Friderich Ferdinand von Krogh (1737-1829) - 5 maj 1777
6. Adam Gottlob von Krogh (1768-1839) - 28 okt 1836
7. Friderich Ferdinand von Krogh (1780-1844) - 22 maj 1840
8. Godske Hans Ernst von Krogh (1778-1852) - 31 aug 1842
9. Gerhard Christopher von Krogh (1785-1860) - 25 aug 1850
10. Georg Frederik von Krogh (1843-1901) - 6 sep 1899

Blå Ridder af Elefantordenen
1. Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) - (23 mai 1801)

De Kongelige Ridderordeners Våbenbøger

I både Elefantordenens og Dannebrogordenens statutter fra 1693 er det fastsat, at riddere af de to ordener skal indlevere en tegning af deres våben til opmaling på et skjold, som ophænges i Ridderkapellet og til indmaling i ordenernes våbenbøger. Ved Dannebrogordenens udvidelse i 1808 overførtes forpligtelsen til dem, der udnævnes til Storkors af Dannebrogordenen.

Elefantordenens våbenbog blev anlagt i 1690 og omfatter nu fire bind, hvoraf de tre bind er tilgængelige online. Bindene omfatter ca. 800 riddere af Elefantordenen.

Dannebrogordenens våbenbog blev anlagt i midten af 1680'erne og omfatter nu 11 bind, hvoraf 10 bind er tilgængelige online. Bindene omfatter over 3000 riddere og siden 1808 Storkors af Dannebrogordenen. Fra 1961 er det med ganske få undtagelser udelukkende danske modtagere af Storkorset, der får sit våben hængt op i Ridderkapellet og malet i våbenbogen.

De to aktuelle våbenbøger, der er i aktiv brug, er indtil videre ikke tilgængelige online.

Bagerst i hvert bind er der et register over bindets riddere. For at finde en bestemt persons våbenskjold skal man vide hvornår vedkommende er blevet ridder.

Langt størstedelen af ridderne er repræsenteret med et våben. Der er dog tilfælde hvor riddere ikke har indleveret et våben, og der således ikke er malet et våben for dem i våbenbøgerne.

Våbenbøgerne er bevaret som en komplet serie, og har således undgået flammerne ved Christiansborgs brande. Flere af de ældste skjolde i Ridderkapellet i Frederiksborg Slotskirke, især for de ældste riddere af Elefantordenen, gik til grunde ved Frederiksborgs brand i 1859, men våbentegningerne er altså bevaret i våbenbøgerne.

Til serien af våbenbøger er der to yderligere protokoller, Vincents Lerches protokol og Herman von Hams kopibog. Vincents Lerche blev udnævnt til ordenssekretær i 1690, og anlagde da en protokol, der indtil 1808 blev videreført af hans efterfølgere. Herman von Hams kopibog indeholder en lang række våbentegninger, der er kopier af våbenbøgernes tegninger, udførte af kgl. våbenmaler Herman von Ham og dennes efterfølger indtil 1725.

Det er muligt at downloade de enkelte billeder til private studieformål. Vil man anvende et billede fra våbenbøgerne til andre formål, kan man søge om tilladelse til dette ved at skrive til Ordenskaptilet: ordenskapitlet@kongehuset.dk.

http://static-vb.kongehuset.dk/vb/05/html5forpc.html?page=372
 



Quick Links

Contact Us

Contact Us
Our Surnames
Our Stories

Webmaster Message

We make every effort to document our research. If you have something you would like to add, please contact us.