Caspar Hermann von Krogh, General Lieutenant

Caspar Hermann von Krogh, General Lieutenant

Mann 1725 - 1802  (76 år)

 

Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen.

Laster...

Media TitleHvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen.
Media NotesCaspar Hermann von Krogh (1726-1802) - 22 Jul 1769.

Dannebrogordenens Våbenbog tome II, 1723-1773: Casparus Hermannus de Krogh - side 376 Våben 295 * 65 (22 jul 1769).

Generalløitnant Caspar Hermann von Krogh (1725-1802) til Oye og Mørk herregård.

kom 1737 i Tjenesten, Sergent ved Oberst Rømelings Keg., 1743 Fænrik ved 1. Akershus Inf.-Regiment, 1747 Premierløjtnant, 1750 Kaptain og Kompagnichef ved 1. søndenfjeldske Dragonregiment, 1750 Generaladjudant, 1759 Kammerherre, 1705 Oberstløjtnant ved nordenfjeldske Dragonregiment, 1766 Oberst og Chef for nordenfjeldske Dragonregiment, 1769 hvid Ridder, 1774 Generalmajor af Kavalleriet, 1785 Chef for Akershus Dragonregiment, 1787 Generalløitnant af Kavalleriet, afsked 1794.

Ældste Søn af nedennævnte Generallieutenant Georg Frederich von Krogh (1687-1768), er født 1. Dec. 1725 og indtraadte 1743 som Fændrik i 1. akershusiske nationale Infanteriregiment. K. var lille og uanselig af Væxt, men han havde god Forstand, var flittig og paapasselig i Tjenesten, og dette i Forbindelse med Forældrenes Stilling og Familieforbindelser sikrede ham hurtigt Avancement. 1747 blev han Premierlieutenant, 1750 Kapitajn i 1. søndenfjældske Dragonregiment, 1756 Generaladjudant hos Frederik V. I Sommeren 1758 gjorde han et Felttog med som Volontær i den franske Hær. Efter Hjemkomsten giftede K. sig 26. Maj 1759 med Christiane Ulrikka Lerche, Dame af Ordenen l’union parfaite (f. i. Nov. 1730 d. 21. Avg. 1803), en Datter af Kontreadmiral og Overlods Christian L. (f. 1712 d. 1793) og Hilleborg Levine f. Komtesse Holck. Nogle Dage i Forvejen havde han faaet Kammerherrenøglen. 1766 blev han udnævnt til Oberst og Chef for nordenfjældske Dragonregiment, 1769 til hvid Ridder, 1774 til Generalmajor, 1785 til Chef for akershusiske Dragonregiment, 1787 til Generallieutenant af Kavalleriet. Han udtraadte 1794 af Tjenesten med Ventepenge og døde 10. Marts 1802 paa sin Gaard Mørk i Ejdsvold Præstegjæld.

Moe, Tidsskr. f. d. norske Personalhist. II, 239.

S. A. Sørensen.

Gift den 26 maj 1759 i Holmens Kirke, København med Christiane Ulrikke Lerche (1732-1803)

Riddervåbener for den von Krogh familie
Slægten von Krogh er en Niedersachsen uradelsslægt og brevadel (21 okt 1774) Kongeriget Danmark-Norge og hertugdømmerne Slesvig, Holsten.

Krogh fører følgende våben: To med guld flag forsynede sølv tårne forbundne med en med fire guld morgenstjerner besat sølv mur med tinder og port i blåt felt, på hjelmen en opvoksende sølv mynde med guld halsbånd mellem to af blåt og sølv vekselvis delte vinger.

Hvid Ridder og Storkorsridder af Dannebrogordenen
1. Georg Frederich von Krogh (1687-1768) - 16 okt 1760
2. Godske Hans von Krogh (1726-1808) - 29 jan 1769
3. Caspar Hermann von Krogh (1726 - 1802) - 22 jul 1769
4. Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) - 21 okt 1774
5. Friderich Ferdinand von Krogh (1737-1829) - 5 maj 1777
6. Adam Gottlob von Krogh (1768-1839) - 28 okt 1836
7. Friderich Ferdinand von Krogh (1780-1844) - 22 maj 1840
8. Godske Hans Ernst von Krogh (1778-1852) - 31 aug 1842
9. Gerhard Christopher von Krogh (1785-1860) - 25 aug 1850
10. Georg Frederik von Krogh (1843-1901) - 6 sep 1899

Blå Ridder af Elefantordenen
1. Georg Frederik von Krogh (1732 - 1818) - (23 mai 1801)

De Kongelige Ridderordeners Våbenbøger

I både Elefantordenens og Dannebrogordenens statutter fra 1693 er det fastsat, at riddere af de to ordener skal indlevere en tegning af deres våben til opmaling på et skjold, som ophænges i Ridderkapellet og til indmaling i ordenernes våbenbøger. Ved Dannebrogordenens udvidelse i 1808 overførtes forpligtelsen til dem, der udnævnes til Storkors af Dannebrogordenen.

Elefantordenens våbenbog blev anlagt i 1690 og omfatter nu fire bind, hvoraf de tre bind er tilgængelige online. Bindene omfatter ca. 800 riddere af Elefantordenen.

Dannebrogordenens våbenbog blev anlagt i midten af 1680'erne og omfatter nu 11 bind, hvoraf 10 bind er tilgængelige online. Bindene omfatter over 3000 riddere og siden 1808 Storkors af Dannebrogordenen. Fra 1961 er det med ganske få undtagelser udelukkende danske modtagere af Storkorset, der får sit våben hængt op i Ridderkapellet og malet i våbenbogen.

De to aktuelle våbenbøger, der er i aktiv brug, er indtil videre ikke tilgængelige online.

Bagerst i hvert bind er der et register over bindets riddere. For at finde en bestemt persons våbenskjold skal man vide hvornår vedkommende er blevet ridder.

Langt størstedelen af ridderne er repræsenteret med et våben. Der er dog tilfælde hvor riddere ikke har indleveret et våben, og der således ikke er malet et våben for dem i våbenbøgerne.

Våbenbøgerne er bevaret som en komplet serie, og har således undgået flammerne ved Christiansborgs brande. Flere af de ældste skjolde i Ridderkapellet i Frederiksborg Slotskirke, især for de ældste riddere af Elefantordenen, gik til grunde ved Frederiksborgs brand i 1859, men våbentegningerne er altså bevaret i våbenbøgerne.

Til serien af våbenbøger er der to yderligere protokoller, Vincents Lerches protokol og Herman von Hams kopibog. Vincents Lerche blev udnævnt til ordenssekretær i 1690, og anlagde da en protokol, der indtil 1808 blev videreført af hans efterfølgere. Herman von Hams kopibog indeholder en lang række våbentegninger, der er kopier af våbenbøgernes tegninger, udførte af kgl. våbenmaler Herman von Ham og dennes efterfølger indtil 1725.

Det er muligt at downloade de enkelte billeder til private studieformål. Vil man anvende et billede fra våbenbøgerne til andre formål, kan man søge om tilladelse til dette ved at skrive til Ordenskaptilet: ordenskapitlet@kongehuset.dk.

http://static-vb.kongehuset.dk/vb/05/html5forpc.html?page=376
Eier av original/Kildehttps://www.kongehuset.dk/kongelige-samlinger/vabenboger/
Dato22 Jul 1769
Filnavndannebrogordenen_casparus_hermannus_krogh.jpg
Filstørrelse376.62k
Dimensjoner1077 x 1678
Linket tilCaspar Hermann von Krogh, General Lieutenant (Dannebrogordenen)






Quick Links

Contact Us

Contact Us
Our Surnames
Our Stories

Webmaster Message

We make every effort to document our research. If you have something you would like to add, please contact us.